I de sidste 12 måneder har jeg dybtgående udforsket modebranchens forsyningskæde og besøgt mere end 50 farme og fabrikker for at rapportere om den forandrede betydning af "Made in Italy" og "Made in the UK"-mærkning. Da jeg opdagede, hvor omfattende disse forsyningskæder er, og hvor få beklædningsgenstande der stammer fra en enkelt kilde, begyndte jeg at undre mig: kan man skabe et outfit der er fuldstændig sporbar?

For nogle uger siden bad jeg ni mærker om at dele deres forsyningskædehistorier gennem hver ét beklædningsstyk. De havde alle forskellige metoder og fokuserede på forskellige materialer, så de endelige outfits – vi endte med to – viser en række udfordringer og løsninger. Nogle mærker arbejder direkte med landmænd for at spore naturfibre til deres oprindelse, mens andre bruger aggregatorer der tilbyder "batch-sporbarhed", der sporer produkter til en lille gruppe leverandører. Nogle tester high-tech sporbarhedsværktøjer, mens andre stadig stoler på Excel-regneark. Nogle har fuldt udviklede digitale produktpas (DPP'er) på deres hjemmesider, mens andre er i gang med at finde ud af at omdanne sporbarhed til gennemsigtighed.

Resultatet er en blanding af strategier du kan tilpasse baseret på din virksomheds størrelse og sporbarhedsmål. Uanset hvilken tilgang du vælger, bliver sporbarhed mere og mere presserende. Som de involverede mærker påpegede, arbejder EU hurtigt på at implementere DPP'er, og sporbarhed er afgørende for compliance. Hvis du ikke ved hvor dine produkter kommer fra, hvordan kan du så dele det med kunderne eller forebedre forholdene?

**Samarbejde er nøglen**

Da Tamanna Mullen lancerede Arth Atelier for to år siden, havde hun som mål at skabe et fuldstændig sporbar mærke. Hun troede det ville være ligetil, da hun startede fra bunden og ikke skulle omdanne en kompleks, udliciteret forsyningskæde. Men Mullen opdagede hurtigt at det ikke var så nemt. "Jeg fandt hurtigt ud af at fuld sporbarhed er virkelig svær at opnå," siger hun. "En del af problemet er at systemet er bygget til masseproduktion."

Med udgangspunkt i uld henvendte Mullen sig til etablerede stofleverandører i håb om at de kunne hjælpe med at spore materialet tilbage til farmen. Men som et lille, uafhængigt mærke kunne hun ikke opfylde deres minimumsordrekrav. Da hun forsøgte at arbejde direkte med møller, renserier og landmænd for at opbygge sin egen forsyningskæde, stødte hun på de samme volumenproblemer på hvert trin. Til sidst fandt hun en mellemvej: partnerskaber med aggregatorer der fokuserer på gennemsigtighed og sporbarhed. Til uld gik hun sammen med Nativa, som bruger blockchain til at spore hvert produktionsstadie. Dette muliggjorde at hun kunne spore ulden til en gruppe regenerative farme i Uruguay. (Aggregatorer indsamler materialer fra forskellige kilder og sælger dem til mærker. Nogle giver kun begrænset information om oprindelsen, mens andre som Nativa lader mærker spore produkter til et par certificerede kilder, hvis ikke en enkelt.)

Arth Atelier er ikke alene om at bruge partnerskaber til at fremskynde sporbarheden. Siden 2021 har Reformation samarbejdet med Fibretrace, en tekstilsporbarhedsplatform, om at spore omkring halvdelen af deres denim-forsyningskæde. "Det er et glimrende eksempel på en løsning vi har udvidet udover pilotfasen, fordi vi ønsker teknologier der kan vokse og blive en del af vores drift," siger Kathleen Talbot, Reformations chief sustainability officer og VP of operations.

Forsyningskæden starter på Good Earth Cotton farmen i Australien, som bruger regenerativ landbrugsteknik og ejes af Fibretrace-medstifterne David og Danielle Statham. Før bomulden afsendes til... Ved Wathagar Ginning Company behandles bomulden med et specielt pigment der muliggør fysisk sporbarhed. Dette pigment forbliver intakt gennem processer som spindning, vævning og farvning, hvilket lader bomulden blive scannet og verificeret på hvert trin i forsyningskæden. Talbot bemærker: "Vores største udfordring var at udvikle en holdbar sporingsmetode der ikke ville vaske ud og ikke bare var et mærkat. Da det er indlejret i fiberen selv, har vi tillid til dens pålidelighed, hvilket er grunden til at vi har udvidet vores partnerskab med Fibretrace."

**At få leverandører med på ideen**

Under min research til sidste års Made in Italy-serie nævnte hatproducenten Facopel, ejet af Gruppo Florence, at de var nødt til at drive 16 forskellige arbejdsstationer for at håndtere de fem distinkte sporbarhedssystemer som forskellige mærkepartnere kræver. Dette scenario er almindeligt blandt leverandører, da modebranchen endnu ikke har en fælles sporbarhedsstandard, og EU stadig definerer detaljerne for Digitale Produktpas.

For mærker der fokuserer på sporbarhed er det en betydelig forhindring at overbevise leverandører om at indføre nye praksisser. Talbot forklarer: "Det kræver leverandører der deler vores værdier og er villige til at yde ekstra indsats. Mærker skal vurdere hvordan de engagerer sig med sælgere, hvordan de støtter dem gennem forandringer, og hvordan de håndterer eventuelle økonomiske eller operationelle udfordringer. Hvis en leverandør har gjort tingene på samme måde i årtier, kræver det forhandling og omhyggelig forandringsledelse."

Gonzalo Pertile, sustainability VP hos Theory, understreger at sporbarhed handler mere om at bygge relationer end om at opgradere teknologi. "Vi fokuserer på mennesker, ikke papirarbejde. Succes afhænger af samarbejde på tværs af teams og støtte fra leverandører til topledelsen. Tillid opmuntrer til åbenhed i informationsdeling." Theorys langsigtede partnerskaber, som med den italienske mølle Botto Giuseppe, har været afgørende. Møllens grundlægger forbond dem med Congi Farm i Australien, som nu leverer regenerativ uld til deres Atelier Wool-frakke.

Orlagh McCloskey, medstifter af Rixo, er enig i at stærke, varige relationer er essentielle for sporbarhed. Rixo, som fejrer sit 10-års jubilæum, digitaliserer sine sporbarhedsdata med leverandører og skifter fra regneark til systemer som Intertek og Trace For Good. McCloskey påpeger at en historie med konsekvente ordrer hjælper med at opnå leverandørsamarbejde. "Vi har arbejdet med den samme leverandør siden vores start, og jeg har endda tilbragt tid i deres fabrik. At se førstehånds hvordan uforudsigelige mærkebeslutninger kan føre til spild har gjort produktionssynlighed til en top prioritet for os."

At reducere spild er et hovedmål for Rixo, og tæt samarbejde med leverandører – faciliteret af sporbarhed – hjælper med at opnå det. Mens de ofte bruger digital print for at mindske miljøpåvirkningen, kræver visse produkter som bias-skårne tørklæder placeringsprint. Ved at arbejde direkte med leverandøren justerede McCloskey tørklædedesigns og -længder for at minimere spild, en detalje der måske var overset ellers. "Du har brug for den gennemsigtighed og fleksibilitet med leverandører for at finde løsninger sammen."

**Direkte indkøb**

Mange naturfibre kommer gennem råvareforsyningskæder hvor aggregatorer og auktioner slører deres oprindelse. "Fiber fra flere farme blandes ofte sammen til ét garn af effektivitets- og omkostningsmæssige årsager, så vores bedste tilgang har været at købe gennem certificeret..." Amy Powney, tidligere kreativ direktør for Mother of Pearl, bemærker at mens certificering er et skridt fremad, forbliver det komplekst og ikke altid efterfulgt. Hun lancerede sit eget budgetvenlige luksusmærke Akyn i år med et begrænset fiberudvalg.

For at adressere disse problemer danner mærker som Theory direkte partnerskaber med landmænd. I Storbritannien er British Pasture Leather (BPL) en del af en bevægelse der tættere forbinder mode med landbrug. Siden 2020 har medstifterne Alice Robinson og Sara Grady sporet læder tilbage til dets oprindelsesfarme med det mål at fremhæve regenerative praksisser frem for skadelige. Grady forklarer at husdyrbrug varierer meget, hvilket gør sporbarhed afgørende for at mærker kan støtte positive påvirkninger.

BPL samarbejder med en lille gruppe britiske farme certificeret af Pasture for Life, men bruger i øjeblikket batch-sporbarhed frem for at spore enkelte genstande til specifikke farme. For eksempel blev Been Londons Calvert-taske genopfundet i britisk læder som del af BPLs Made With-kampagne. Grundlægger Genia Mineeva, som typisk arbejder med affaldsmaterialer, valgte dele af huden der ofte overses, som sued og mavestykker.

Tilsvarende fokuserer smykkemærket Monica Vinader på sporbarhed af ædelstene. I 2022 introducerede de Digitale Produktpas for deres topmodeller og et Mine to Market-program. Chief Product Officer Megan Shearer påpeger branchens kompleksitet og uigennemsigtighed med menneskerettigheds- og miljøbekymringer. Mens mærket er skiftet til genbrugte metaller og laboratoriedyrkede diamanter for nemmere sporbarhed, er kun 52% af deres ædelstene sporet tilbage til deres miner.

En succeshistorie er deres akvamarin, indkøbt fra Zimbaqua, en kvindeejet mine i Zimbabwe. Shearer indrømmer at processen har været langsom, med nogle leverandører modvillige, så de har søgt partnere der deler deres mål. Uden en eksisterende passende certificering udviklede de deres egen med hjælp fra menneskerettighedseksperter og SGS, hvilket Zimbaqua opfyldte efter mindre justeringer. Denne ramme bliver nu anvendt på andre ædelstene som turkis og grøn onyx.

Nogle mærker går videre end sporbarhed til at bygge deres egne forsyningskæder. Det spanske mærke Miista bygger sin anden fabrik i Galicien for at producere mere internt, hvilket sikrer bedre kontrol over arbejdsforhold. Grundlægger Laura Villasenin understreger risikoen ved at outsource til mindre regulerede faciliteter, et velkendt problem i italiensk luksusproduktion. Hun værdsætter evnen til at overse alle aspekter af produktionen og byder gennemsigtighed velkommen.

Fra sporbarhed til gennemsigtighed.

Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over FAQ's om at skabe et outfit med en fuldstændig sporbar forsyningskæde, designet til at være klar og hjælpsom for alle videniveauer.

**Begynder: Definitionsspørgsmål**

1. **Hvad betyder en fuldstændig sporbar forsyningskæde for tøj egentlig?**
Det betyder, at du kan spore hvert enkelt trin i et outfits rejse, fra den oprindelige kilde til råmaterialerne helt til det færdige produkt i dine hænder.

2. **Hvorfor er det pludselig så vigtigt? Er alt tøj ikke sporbar?**
Nej, det meste tøj er ikke sporbar. Modebranchens forsyningskæde er ofte meget kompleks og hemmelighedsfuld, med materialer og arbejdskraft hentet fra hele verden med ringe gennemsigtighed.

3. **Hvad er hovedfordelen ved et sporbar outfit for mig som køber?**
Det giver dig tillid til, at dit tøj er produceret etisk og bæredygtigt. Du ved, at arbejderne er behandlet retfærdigt, og at miljøpåvirkningen er minimeret.

**Fordele & Hvorfor skal jeg bekymre mig?**

4. **Hvordan hjælper sporbarhed miljøet?**
Ved nøjagtigt at vide, hvor materialerne kommer fra, kan mærker sikre, at de er indkøbt bæredygtigt og reducere forurening og spild i produktionsprocessen.

5. **Hvordan sikrer det etisk produktion?**
Sporbarhed giver dig mulighed for at verificere, at de involverede fabrikker betaler fair løn, tilbyder sikre arbejdsforhold og ikke bruger børne- eller tvangsarbejde.

6. **Betyder en sporbar forsyningskæde, at tøjet er af højere kvalitet?**
Ofte ja. Mærker, der investerer i gennemsigtighed, er normalt mere forpligtede til kvalitet og holdbarhed på hvert trin, hvilket fører til mere langtidsholdbare beklædningsgenstande.

**Almindelige problemer & Udfordringer**

7. **Hvad er den største udfordring ved at skabe et fuldstændig sporbar outfit?**
Den største udfordring er kompleksiteten. En enkelt t-shirt kan involvere landmænd, spinderier, væverier, farverier, efterbehandlere og syersker, ofte i forskellige lande, hvilket gør det svært at spore og verificere hver enkelt.

8. **Er sporbar tøj altid dyrere?**
Som regel ja. At betale fair løn, bruge bæredygtige materialer af højere kvalitet og implementere sporingsteknologi øger alle omkostningerne.

9. **Kan et mærke lyve om, at dens forsyningskæde er sporbar?**
Desværre ja. Dette kaldes greenwashing. Derfor er det vigtigt at lede efter mærker, der giver verificerbar dokumentation, som f.eks. certificeringer.