Hvis du nogensinde har drømt om at rejse tilbage i tiden for at opleve den overdådige pragt fra den forgyldte tid, så tilbyder Beaux-Arts-arkitekturen et virkeligt glimt ind i den verden. Denne stil opstod i det 19. århundredes Frankrig og blev senere populær i amerikanske byer som New York og San Francisco. Den kombinerer klassisk græsk og romersk symmetri med de ornamentrige detaljer fra fransk og italiensk renæssance og barokdesign.

Beaux-Arts var særligt populær til store offentlige bygninger—museer, biblioteker og regeringsbygninger—samt til de velhavende industrialisters herskabsvillaer, der havde råd til sådan overdådighed. Selvom dens popularitet aftog efter den store depression, lever dens arv videre i ikoniske bygninger som Paris' Opéra Garnier og New Yorks Grand Central Terminal.

Med The Gilded Age, der vender tilbage for sin tredje sæson den 22. juni, er nu det perfekte tidspunkt at udforske den arkitektoniske stil, der definerede tidens dristige pragt.

### Hvad er Beaux-Arts-arkitektur?
Beaux-Arts er en storslået, klassisk stil, der opstod i Paris i 1800-tallet, før den spredte sig til resten af verden. Kendt for sin symmetri og overdådige ornamentik, trækker den inspiration fra oldtidens græske og romerske arkitektur samt de detaljerede design fra den franske og italienske renæssance og barokperiode.

### Beaux-Arts' historie
Stilen har sit navn fra Paris' École des Beaux-Arts, hvor fire visionære studerende—Félix Duban, Joseph-Louis Duc, Henri Labrouste og Léon Vaudoyer—udfordrede de traditionelle designnormer i midten af 1800-tallet. Ved at kombinere elementer fra romansk, renæssance, barok og endda gotisk arkitektur vandt Beaux-Arts hurtigt popularitet og modtog prestigefyldte opgaver fra personer som kong Louis Philippe.

Oprindeligt tiltænkt at skabe en særlig national arkitektonisk identitet, krydsede Beaux-Arts snart Atlanten, delvis takket være amerikanske studerende som Richard Morris Hunt, den første amerikanske borger, der blev optaget på École i 1846. Da han vendte hjem, introducerede Hunt stilen i Amerika, men den fik først rigtig fart efter verdensudstillingen i Chicago i 1893. Udstillingens skinnende hvide bygninger (kaldet "The White City") hjalp med at starte City Beautiful-bevægelsen, der inspirerede amerikanske byer til at omfavne Beaux-Arts-principper.

### Nøglekarakteristika
Klassiske motiver
Symmetri var grundlæggende, med design, der ofte omfattede søjler, pedimenter, friser og rækker af buer (arkader), alle inspireret af oldtidens Grækenland og Rom.

Rig ornamentik
Lige så vigtig som symmetri var den overdådige dekoration, der var inspireret af de detaljerede franske og italienske renæssance- og barokstile.

Luksuriøse og moderne materialer
Bygninger viste både overdådighed og innovation ved at bruge materialer som marmor og kalksten sammen med tidens moderne fremskridt.

(Bemærk: Den originale tekst afbrydes her, men den omskrevne version bevarer samme struktur og klarhed samtidig med at den forbedrer flyden og læsbarheden.)Imponerende skala
Mange Beaux-Arts-bygninger har hævede stueetager, hvilket forstærker deres storslåede og imponerende udseende.

Buede vinduer og døråbninger
Buede vinduer og døråbninger er et kendetegn ved Beaux-Arts-design, der skaber balance og harmoni samtidig med at de leder blikket opad for at understrege storslåetheden.

Overdådige trapper
Pragtfulde indgange er et definerende træk ved Beaux-Arts-arkitektur, ofte fremhævet af dramatiske trapper, der fungerer som bygningens fokuspunkt—ligesom den ikoniske trappe i Paris' Opéra Garnier.

Skulpturel betydning
Dekorative detaljer, fra facadeskulpturer til mytologiske malerier og mosaikker, blev brugt til at formidle en bygnings formål og identitet.

Beaux-Arts og den forgyldte tid
Selvom den blev født i Paris, blomstrede Beaux-Arts-arkitekturen i USA, hvor den blev synonym med den forgyldte tids overdådighed.

"Kampen mellem gammel og ny rigdom er central i serien," siger Bob Shaw, den Emmy-vindende produktionsdesigner for HBO's The Gilded Age. "Kontrasten mellem Van Rhijns' beskedne brownstone og Russells' overdådige Beaux-Arts-mansion illustrerer dette perfekt. Gammel rigdom så det som smagløst at blære sig med velstand—præcis det, Russells gør uden hæmninger."

For at fange denne overdådighed fokuserede Shaw på skala. "At gå gennem Russells' storslåede smedejernsdøre—inspireret af Newports Marble House—burde efterlade dig målløs," siger han og nævner de 30 fod høje lofter. "Designet låner fra berømte Beaux-Arts-mansioner." For eksempel minder den store halls pejse om dem i The Breakers' spisesal, mens kalkstensvæggene er inspireret af Ochre Court. "Forskningen viste, at de fleste mansioner havde mindst et værelse i 1800-tals fransk stil, hvilket inspirerede Russells' dagligstue."

Vanderbilt-mansionen
Russells' fiktive hjem afspejler de virkelige Vanderbilt-mansioner, som William K. Vanderbilts residens på Fifth Avenue, designet af Richard Morris Hunt.

"Det hus—660 Fifth Avenue—var banebrydende," siger historiker Keith Taillon, forfatter til Walking New York: Manhattan History on Foot. (Hans kapitel om Upper East Side fremhæver overlevende Beaux-Arts-perler.)

"Den anden industrielle revolution fremskyndede spredningen af europæiske tendenser til Amerika," forklarer Taillon. Den nye rigdom, ubundet af tradition, omfavnede ivrigt disse stile.

"Selvom det ikke var den første fransk-inspirerede bygning i New York, var Vanderbilt-mansionen (færdiggjort i 1883) den mest imponerende indtil da," bemærker Taillon. Den markerede en ændring fra dystre brownstones til lysere materialer som kalksten og marmor. Før Beaux-Arts var arkitekturen langt mindre pralende.Arkitektoniske stile som italiensk inspireret, græsk genopblomstring, gotisk genopblomstring og federal—ofte bygget med mursten, brownstone og lejlighedsvis marmor—var almindelige på det tidspunkt. Da han blev spurgt om hans yndlingsdetalje ved 660 Fifth Avenue, står Alva Vanderbilts overdådige husfest i 1883 frem. "Den var så pralende, at den permanent etablerede Vanderbilts som den ubestridte leder af den forgyldte tids højere samfund—én gæst, kaldet 'Puss', gik endda i en kjole lavet helt af hvid katteskind."

### Bemærkelsesværdige Beaux-Arts-bygninger

Musée d’Orsay, Paris
Oprindeligt bygget som en banegård til verdensudstillingen i Paris i 1900, er Musée d’Orsay en fejret Beaux-Arts-landmark, kendt for sit storslåede ur og de buede vinduer med udsigt over Seinen. Designet af Victor Laloux har bygningen også intrikate stenguirlander og klassiske pedimenter.

Grand Central Terminal, New York
Den nuværende Grand Central Terminal, færdiggjort i 1913, erstattede en tidligere struktur og forbliver et af New Yorks fineste eksempler på Beaux-Arts. Klassiske elementer som korintiske søjler og perfekt symmetri blandes med overdådige detaljer, herunder en ornamentrig facade med et Tiffany-glasmosaikur og et himmelsk loft i hovedhallen.

Opéra Garnier, Paris
Også kendt som Palais Garnier, betragtes dette operahus ofte som verdens smukkeste Beaux-Arts-bygning. Designet af Charles Garnier imponerer med barokke og renæssancedetaljer, især den storslåede marmortrappe, der deler sig i to elegante løb.

The New York Public Library
Da han blev bedt om at nævne sin yndlings-Beaux-Arts-bygning i New York, peger Taillon på hovedbiblioteket for New York Public Library på Fifth Avenue. "Ikke kun på grund af det fantastiske design af Carrere & Hastings, men også for hvad det repræsenterer—et storslået, offentligt rum dedikeret til læring og den frie udveksling af viden."