Enhver, der er bekendt med mode, ved, at Central Saint Martins har lanceret generationer af talenter, der er blevet nogle af verdens mest indflydelsesrige designere. Den berømte M.A.-uddannelses liste af alumni læses som en hvem-er-hvem af modeikoner, men lige så imponerende er de hundredvis af dimittender fra alle modediscipliner, der former branchen bag kulisserne – uanset om det er i parisiske atelierer eller mindre synlige roller inden for medier, events og mere.

Mange stjerner i stigen kommer fra B.A.-uddannelsen, hvor unge designere eksperimenterer frit uden kommercielle pres. Det seneste dimittendshow, afholdt i universitetets store King’s Cross-hal, holdt, hvad det lovede: dristig kreativitet. Andy Pomaricos karnevalsinspirerede designs inkluderede vilde, genbrugte objektflåder og en grønmalt model, der svingede gennem en døråbning, mens Linus Stuebens Y2K-møder-syre-kollektion omfattede toiletpapirsstof-lapper på lodne støvler, tracks bukser syet sammen ved læggene og en model, der gik med en robothund i en pink snor. (En særlig hilsen til Matthew David Andrews’ vindblæste, regnvåde looks, komplet med hatmonterede sprøjter – overraskende gribende snarere end gimmicky.)

Men de mest fængslende kollektioner balancerede slående visuals med dybere mening. Timisola Shasanya legede med overdrevne proportioner – skjorter stablet højt som shrugs, en sejl-lignende top, der bølgede fra en seks fods stang – og reflekterede hendes barndom mellem Lagos og London, alt sammen med elegant raffinement. Marie Schulzes forfinede overtøj, lavet af råsilke-strimler, indeholdt legesyge stofudbrud, der undslap tasker og sko, sat til en hektisk orkesterlyd.

Højdepunktet var Ayham Hassan, en palæstinensisk studerende fra Ramallah, der crowdfundede sin vej til CSM. Hans stærke kollektion hyldede palæstinensisk håndværk samtidig med at den adresserede fordrejning og resilience. Metalliske, brynje-lignende trekanter refererede til beskyttende traditioner, mens et stykke til ære for den ødelagte landsby Abu Shusha kombinerede historiske vævede mønstre med distressed organza. Det mest rørende var et gråt og magenta tekstil, båret som et svebende hovedtørklæde, strikket af Hassans mor. "Hun kunne ikke være her i dag," sagde han før showet. "Men på denne måde er hun det."

Aftenens største priser, bedømt af Burberrys Daniel Lee (der nikkede med til den eklektiske soundtrack fra første række), gik til... [teksten afbrydes]. Priserne, valgt af de studerende, gik alle til fortjente vindere.

Andenpladsen, Haseeb Hassan, en britisk-pakistansk designer, imponerede med sin sofistikerede kollektion. Inspireret af Madame Grès’ drapér-teknikker til vintage pakistanske frimærker, blandede han dristige visuals med ekspert håndværk. Et højdepunkt var hans moderne fortolkning af en shalwar kameez, lavet af støvet blå læder og dekoreret med arabisk kalligrafi. Et andet var en flydende hvid kjole med plisserede grønne motiver, der mindede om det pakistanske flag. "Samarbejde var afgørende for mig," sagde Hassan efter showet og forklarede, hvordan han arbejdede med håndværkere i Pakistan for at skabe sko, hæklede bønnekapper og vævede snore. "Jeg ville ære deres håndværk og holde kollektionen forankret i min arv."

Førstepladsen, Hannah Smith, præsenterede adaptiv mode med en kollektion inspireret af smedejernsgitter-detaljer. "Jeg ville behandle kørestolen som en aktiv, en naturlig forlængelse af kroppen," forklarede hun. Hendes tekniske færdigheder skinte gennem stykker som knudede læderbånd, der svævede elegant bag modellerne, og et skræddersyet uldstof, der draperede elegant over en kørestol og dannede en slæb.

Aftenens mest dristige øjeblik kom fra den amerikanske designer Myah Hasbany, hvis kollektion var inspireret af en Texas UFO-krash-legende. Hun forestillede sig en alien-kraft, der muterede lokale til surrealistiske, glamourøse former – groteske højhælede sko og uhyggelige strikkede stykker, der mindede om Hans Bellmer eller Louise Bourgeois’ skulpturer. (Fans genkender måske hendes arbejde fra Erykah Badus virale "booty suit" til Billboards Women in Music-begivenhed – det viste sig, at de gik på samme gymnasium.)

Hasbanys finale stjal showet: en 12 fods høj kjole lavet af kæmpe balloner, der blev mødt med tordnende bifald. Da hun vandt førstepladsen, eksploderede publikum igen. På et tidspunkt, hvor mode ofte prioriterer kommercielle hensyn over kreativitet, var det forfriskende at se fantasi fejret uden grænser.