I dag er ikke en almindelig dag for virksomheder over hele Amerika. Mens fredager typisk er en af de travleste og mest profitable shoppingdage i ugen, har mange butikker landsdækkende lukket deres døre som en del af en National Nedlukning.

Denne landsdækkende strejke udtrykker modstand mod ICE og følger demonstrationer, der finder sted i adskillige byer. Typisk er sådanne handlinger begrænset til specifikke brancher – som SAG-AFTRA-strejken i 2023, der varede 118 dage og forsinkede Hollywood-produktioner i årevis, eller den igangværende New York-sygeplejerskestrejke, der startede den 12. januar. Men dagens strejke markerer den første generalstrejke siden Strejken for Sorte Liv i 2020.

Virksomheder hørte om strejken på forskellige måder. Lily Kaizer og Kate Corcoran, teamet bag den bi-kystnære vintagebutik Happy Isles, hørte om den gennem en video delt af Patti Harrison. Zulaikha Aziz, grundlægger af smykkemærket Mazahri, så opfordringer til handling fra tidligere amerikanske arbejdsminister Robert Reich og Somali Student Association ved University of Minnesota. Albert Mendez, grundlægger af konceptbutikken Rocha i Austin, sagde, at det var et samtaleemne på markedet i Paris. Mange andre bemærkede simpelthen folk, der delte deres deltagelse på sociale medier, hvilket først gjorde dem opmærksomme på strejkens potentiale.

"Mit feed blev oversvømmet med opfordringer til handling," siger Megan O’Neill, ejer af det spirende skofirma Nayla. "Så meget som Instagram kan være irriterende, er det virkelig utroligt for at tænde en bevægelse."

Ikke overraskende er de fleste af de mærker, der deltager i strejken – som spænder over brancher som restauranter, fitnessstudios og mode – små, selvstændigt ejede virksomheder. Dette kommer på et særligt hårdt økonomisk tidspunkt med et dramatisk fald i vitaliteten for små virksomheder. For hvert af disse mærker er det en betydelig risiko at lukke for dagen.

For New York-baserede taske- og accessoriesdesigner Brandon Blackwood kom beslutningen om at lukke med forretningsmæssige konsekvenser. "Vi udsatte vores Valentine's Day-lancering, som er et stort øjeblik årligt for mærket," siger han. Dette involverede at flytte interne møder, justere lanceringstidsplanen og koordinere med varehuset for at håndtere lager og pakkestationer. "Fra et logistikperspektiv er det håndterbart, men det kræver intention og sammenhæng på tværs af teamene. Alle forstod, hvorfor vi gjorde det, hvilket gjorde det lettere."

Brandon Veloria Giordano, medstifter af James Veloria, blev inspireret af sin indvandrer-mor til at lukke. "Hun ønskede at åbne sin egen lille virksomhed, en frisørsalon, men faldt aldrig i hendes korte liv," siger han. "Jeg ved, at der er utallige andre historier som min families, så det føles kun rigtigt at vise solidaritet med vores indvandrermiljø."

Kathleen Sorbara, ejer af Williamsburg-butikken, der bærer hendes efternavn, følte sig tvunget til at deltage efter drabene på Alex Pretti og Renee Good. "Min virksomheds DNA har altid været i overensstemmelse med mine personlige overbevisninger," siger hun. "Jeg tror, det er skønheden ved at være en lille virksomhedsejer – jeg har ikke direktionsgrupper at rapportere til." Mens Sorbaras døre er lukket, planlægger hun at betale sine ansatte, som om det var en normal arbejdsdag.

"Det har været meningsfuldt at se så mange små virksomheder komme sammen på en samlet måde," siger Mendez og tilføjer, at da han hørte om strejken i Paris, følte han sig begejstret. "Jeg er blevet beskyttet, støttet og plejet af indvandrermiljøer hele mit liv, så vi fordømmer helhjertet angrebet på ikke kun papirløse indvandrere, men også amerikanske statsborgere."

Hver virksomhed, vi talte med, gentog følelserne fra Laurel Pantin, der driver en Substack med 30.000 følgere og den fysiske butik Earl i Los Angeles. "Risiciene ved ikke at tale ud er langt mere alvorlige end potentielt at miste en klient over mine overbevisninger," siger hun. "Jeg er ikke bekymret for at miste kunder eller abonnenter på mit nyhedsbrev ved at tale ud. Jeg taler åbent om, hvad jeg mener er rigtigt, og jeg handler på disse overbevisninger. Jeg ved, at dette kan betyde, at ikke alle omkring mig vil støtte, hvad jeg gør – og det er jeg i fred med."

Happy Isles måtte flytte ti brudeaftaler booket til den dag, hvilket var særligt udfordrende, da mange af deres brude rejser fra andre stater. "At lukke i en dag er et lille offer," skrev Kaizer og Corcoran via e-mail. "Vi er klar til at fortsætte med at sætte vores værdier først. Der er mere til livet end penge eller at tilfredsstille kunder, hvis moral ikke stemmer overens med vores egen."



Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over FAQ om Inside the National Shutdown: The Fashion Industry Strikes to Protest ICE, designet til at dække en række spørgsmål fra grundlæggende til mere detaljerede.



Begynder: Definitionsspørgsmål



1. Hvad var den Nationale Nedlukning i modebranchen?

Det var en én dags arbejdsstandsning og boykot af sociale medier den 14. februar 2020. Hundredvis af modemærker, publikationer og influencere pausede normal forretning for at protestere mod U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE) og kræve dens afskaffelse.



2. Hvorfor protesterede modebranchen specifikt mod ICE?

Organisatorerne fremhævede ICE's rolle i familieseparationer, indespærring af børn og umenneskelige forhold i interneringscentre. De argumenterede for, at branchen, der er afhængig af globalt talent og indvandrerarbejdskraft, havde en moralsk pligt til at tage afstand fra disse politikker.



3. Hvem organiserede nedlukningen?

Handlingen blev organiseret af en koalition af aktivister og modefagfolk, fremtrædende ledt af kontoen @fashionforICE på Instagram, som fungerede som et centralt knudepunkt for information og ressourcer.



4. Hvad gjorde deltagerne faktisk på nedlukningsdagen?

De drev ikke normal forretning. Dette betød: ingen kommercielt indhold på sociale medier, ingen promotions-e-mails, ingen markedsaftaler, og i stedet brugte de deres platforme til at dele uddannelsesmæssige ressourcer om ICE og organisationer for indvandrers rettigheder.



Intermediate: Spørgsmål om indvirkning



5. Deltog nogle store mærker faktisk?

Ja. Store deltagere inkluderede mærker som Everlane, Reformation og Mara Hoffman, samt indflydelsesrige publikationer som Vogue, Teen Vogue, Business of Fashion og The Cut. Mange uafhængige designere og influencere sluttede også sig til.



6. Hvad var målet? Var det bare om én dags tavshed?

De primære mål var: 1) At øge offentlig bevidsthed om ICE's handlinger, 2) At omdirigere branche- og forbrugerforbrug til indvandrerledede organisationer via donationer, og 3) At udløse længerevarende politisk engagement og politikændring inden for branchen.



7. Var det effektivt?

Det var effektivt i at øge bevidstheden og generere betydelig mediedækning om skæringspunktet mellem mode og politik. Det mobiliserede millioner i donationer til grupper som RAICES og ACLU. Kritikere argumenterede dog for, at det var en éndags symbolsk gestus, der ikke adresserede branchens egne komplekse bånd til global arbejdskraft og immigration.