Den britiske forfatter Jilly Cooper, hvis bøger har toppet bestsellerlisterne, er død som 88-årig. Sidste år, før TV-adaptationen af hendes hitroman "Rivals" udkom, delte hun sine tanker om, hvordan samfundet har udviklet sig, siden hun først skrev bogen.

Da jeg flyttede fra London til West Country i 1980'erne med min afdøde mand Leo og vores børn, Felix og Emily, opdagede jeg, at utroskab var lige så udbredt der. Det virkede som om alle dyrkede utroskab eller tilfældig sex – selv husdyrene så ud til at være i gang, ikke kun kaninerne.

Jeg blev forbavset over en charmerende aristokrat, som ved sit fjerde bryllup bad alle sine tre ekskoner om at sove med ham som en bryllupsgave. Ved en middagsselskab smuttede værterne, som lige havde haft en voldsom skænderi, væk mellem retterne for et hurtigt knald ovenpå – hvilket gav et nyt twist til ordet "samleje". En anden gang blev jeg skuffet, da en flot mand viste interesse for mig, kun for at invitere mig til en middag, hvor hans kone straks advarede mig om, at han havde modtaget 35 Valentins-kort det år, hvilket signalerede "fingrene væk!"

Disse personer inspirerede min bestseller fra 1988, "Rivals", en historie, der dykker ned i skandaløs adfærd og skjulte hemmeligheder i tv-branchen. The Daily Mail roste den som "en glorværdig sexet vildfarenhed gennem Cotswolds-landskabet, understøttet af en exceptionelt veldokumenteret beretning om rygstikkeri og hensynsløse manipulationer i en tv-koncessionskamp."

I romanen driver Lord Baddingham Corinium Television, en hensynsløs forretningsmand, der er mere fokuseret på annonceindtægter og at intimidere sine medarbejdere end på at lave kvalitetsprogrammer. For at sikre fornyelse af sin koncession lokker han den irske superstjerne Declan O'Hara fra BBC, som flytter sin smukke men utilfredse kone Maud og deres to døtre til Cotswolds. Det, der følger, er en hvirvel af konflikter i både erhvervsliv og privatliv, mens alle kæmper om dominans.

Næsten 40 år efter jeg skrev den, er "Rivals" blevet adapteret til tv af Disney+. David Tennant portrætterer glimrende Lord Baddingham, og Aidan Turner, kendt for sin rolle i "Poldark", spiller Declan O'Hara. I modsætning til tidligere adaptationer, der ændrede mine karakterer og plot til ukendelighed, fanger denne trofast essensen af min originale roman og genskaber 80'ernes slutning levende gennem sin cast og manuskript.

Og sikke en æra det var. Nu i mine sene 80'ere ville jeg have brug for min gangstok til at afværge uønskede tilnærmelser. At genlæse "Rivals" førte mig tilbage, og jeg er både forbavset og chokeret over, hvor meget der har ændret sig gennem årtierne. Dengang føltes det som om alle festede, røg, nød lange, vinfulde frokoster og havde masser af sex. Meget af historien finder sted i Cotswolds, hjemsted for Beaufort Hunt, berygtet for sine høje hegn og lave moral. I dag er de druksjatte frokoster erstattet af arbejdsfrokoster, og spontane affærer har givet plads til datingapps, som har drænet noget af sjovet og balladen fra livet.

I "Rivals" er udskiftning af elskerinder mere normen end udskiftning af koner. Min yndlingskarakter, ballademageren Rupert Campbell-Black, nyfraskilt, ser ud til at have to affærer kørende. Den ene er med journalisten Beattie Johnson, kaldet den Første Ikke-Helt-En-Dame af Fleet Street, som han boltre sig med på Concorde-toilettet. Den anden er med den stunning kone til en medlem af parlamentet, som, da Rupert bliver taget i at spille nøgen tennis, insisterer på, at hun ikke forventer troskab fra sin mand, men kræver den af sin elsker. Serien udforsker bestemt erotik fra et kvindeligt perspektiv.

Det overrasker mig ikke, at Generation Z har stemt 80'erne for det bedste årti at leve i. I dag synes der at være meget mindre... Det virker som om alle er fokuseret på at forbrænde energi i fitnesscenteret eller at løbe endeløst. I dag mødes så mange par online, hvilket føles langt mindre spontant og spændende end de vilde kontorfester og dansefester fra fortiden, hvor folk ofte endte med at kysse en, de lige havde mødt. Kan I huske de fortryllende aftener, hvor man så en fremmed på den anden side af et proppet lokale og endte i et passioneret omfavnelse i stedet for bare at udveksle numre for at sms'e senere?

Men 80'erne var også en svær og smertefuld æra, især for homoseksuelle. I Rivals er lederen af Coriniums religiøse udsendelser knust, da hans elsker, Gerald, forlader ham. Gerald, som fungerer som Ruperts brilliante parlamentariske privatsekretær, mener, at han skal gifte sig med en kvinde for at opretholde et respektabelt image og fremme sin karriere. Det er opløftende i dag, at homoseksuelle ægteskaber er bredt fejret, og mange par lykkeligt kan adoptere børn for at bygge deres familier.

At bringe Rivals til live har mindet mig om, hvordan familier plejede at samles derhjemme for at se shows som Dallas og Dynasty på fjernsyn. Med kun fire kanaler dengang var seertallene enorme – 30 millioner seere tuned ind for at se Dirty Den servere skilsmissepapirer til Angie Watts i EastEnders, og 17 millioner så såbens første homoseksuelle kys. Nu er underholdningen i vores håndflader i stedet for på en skærm i hjørnet af rummet. Familier lider ofte af "rektangelitis", stirrer på deres telefoner på restauranter eller derhjemme i stedet for at have livlige samtaler om dagens begivenheder. Selv koncerter opleves nu gennem telefonskærme, mens folk filmer i stedet for bare at se og lytte.

Mode i 80'erne, som set i gamle udgaver af Vogue, var mere butch – tænk brede polstrede skuldre, snørede taljer, kort hår gemt under hatte og lange pelsfrakker, som er misbilliget og for det meste forbudt i dag. Kropsidealer har også skiftet; dengang lavede folk endeløse øvelser for at formindske deres bagdele, med slanke berømtheder som Anneka Rice, der vandt Årets Bagdel-priser. Nu er store, løftede bagdele i mode, og læber fyldt med filler stikker ofte mere ud end bryster. Ironisk nok er den stive overlæbe næsten forsvundet, da både mænd og kvinder let brister i gråd over alt godt eller ondt, der sker for dem.

Status og klasse var afgørende i Rivals, i modsætning til i dag. Lord Baddingham, trods livsvarigt peerage, føler sig usikker, fordi han gik på en grammar school og bebrejder, at Rupert, en Old Harrovian, aldrig inkluderer ham i sin livlige sociale kreds. Imens slutter Rupert sig hurtigt til Freddie Jones, en charmerende, selvgjort elektronikmillionær med stærk cockney-accent, som stolt omfavner sine arbejderklasserødder.

Jeg husker en fin nabo i Gloucestershire i 80'erne, som stoppede forbi og kritiserede mine klarrøde valmuer, sagde de ikke hørte hjemme i en Cotswold-have. Middagsselskaber var også stressende, med gæster, der bekymrede sig om at sige "serviet" i stedet for "serviet" eller servere ost før dessert, og var bekymrede for, om den vigtigste gæst var forkert placeret. Nu om dage er det meget mere afslappet – værter serverer måske takeaway og vin med skruelåg uden frygt for domme.

Frem for alt skildrer jeg i Rivals sand kærlighed, der blomstrer. Dengang troede mange, at et langt, lykkeligt ægteskab var livets største præstation, og at alt var godt i verden, hvis man fandt sin Mr. Right. Sørgeligt nok ender næsten halvdelen af alle ægteskaber i skilsmisse i dag. Skilsmisse er lettere at opnå juridisk, hvilket er en lettelse for dem, der er fanget i ulykkelige ægteskaber. Alligevel er det hjerteskærende, hvor mange forældre og bedsteforældre mister kontakten med deres børn og børnebørn, og omvendt. Så er der den vedvarende kamp for at tilpasse sig til stedfamilier, med alle de konflikter og konkurrence, det medfører.

Jeg var meget heldig at møde sådan en vidunderlig mand. Som jeg nævnte i en tidligere bog, nøglen til et lykkeligt ægteskab er sengemadrasser, der knirker lige så meget af latter som af passion. Måske skulle vi alle gøre en lille ekstra indsats. Men som L.P. Hartley skrev i The Go-Between, "Fortiden er et fremmed land; de gør tingene anderledes der."



Ofte Stillede Spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over nyttige og præcise Ofte Stillede Spørgsmål om Fra Arkiverne: Jilly Cooper Reflekterer over 1980'ernes England – Højdepunkterne, Nedturene og Affærerne



Generelle Begynder Spørgsmål



1 Hvem er Jilly Cooper

Jilly Cooper er en berømt britisk forfatter, bedst kendt for sine romantiske og komiske romaner som Rutshire Chronicles, som ofte har større-end-livets karakterer og foregår i glamourøse overklasseverden.



2 Hvad handler dette Fra Arkiverne-indlæg om

Det er et tilbageblik, hvor Jilly Cooper ser tilbage på 1980'erne i England og deler sine personlige refleksioner over årtiets højdepunkter, nedture og de berømte utroskabssager, der definerede æraen.



3 Hvorfor er Jilly Cooper en god person til at tale om 1980'erne

Hun var en fremtrædende forfatter og samfundskommentator i den periode. Hendes romaner som "Riders" og "Rivals" fangede perfekt 80'ernes ånd – ambitionen, rigdommen og den skandaløse adfærd.



4 Hvad var nogle af hovedhøjdepunkterne i 1980'erne, hun nævner

Hun fremhæver sandsynligvis årtiets energi, den økonomiske boom for nogle, fremkomsten af en ny, pralende yuppie-kultur og livlige kreative scener inden for musik, mode og kunst.



5 Og hvad var nedturene

Nedturene inkluderer de dybe sociale og økonomiske kløfter, høj arbejdsløshed, AIDS-krisen og de politiske spændinger under Den Kolde Krigs æra.



Dybere Avancerede Spørgsmål



6 Hvad mener hun med "Affærerne"? Handler det kun om personlige forhold

Mens personlig utroskab var et stort tema i hendes bøger og i nyhederne, refererer "affærer" også til det generelle klima af skandaler, hemmeligheder og bagkulisseaftaler i både politik og overklassen.



7 Hvordan påvirkede det politiske klima i 1980'erne, som Thatcherismen, hendes skrivning og refleksioner

Margaret Thatchers æra fremmede individualisme og rigdoms skabelse, som direkte brændstof til de ambitiøse, konkurrencedygtige og ofte hensynsløse karakterer og miljøer i Coopers romaner.



8 Reflekterer hun over, hvordan hendes eget liv eller skrivning ændrede sig i 1980'erne

Ja, 1980'erne var perioden, hvor hun udgav sine mest...