"Florida, som et broderet stykke, har to sider – den ene uordnet og sammenfiltret, uden orden eller position; og den anden viser blomster og indviklede mønstre og strålende farver." — Harriet Beecher Stowe, "Palmetto Leaves"
I begyndelsen af Florida Boys vender jeg tilbage til et spørgsmål, der ligger i kernen af mit arbejde: hvordan hører man til et sted, der både byder velkommen og skubber en væk?
Jeg flyttede til Florida fra Canada, da jeg var tre år. Min familie havde ingen slægtninge i USA. Selvom mine forældre voksede op i Toronto, var de førstegenerationsbørn af mellemøstlige og østeuropæiske immigranter. Dette, blandt andet, gjorde opvæksten i Florida til en mærkelig oplevelse – både hyggelig og isolerende.
Som barn fandt jeg trøst i naturen. Det var de tider, jeg tilbragte på cykelture langs skovstier, legede brydekamp med min bror i græsset og ledte efter små dyr, der formede min tidlige lykke. Men jeg kendte ikke rigtig Florida dengang. Jeg kendte kun dets udkanter – forstæderne, shoppingcentre, motorvejene med palmetræer. Vi så aldrig kilderne, sumpene eller skovene. Vi var ikke klar over, hvor enormt det var.
I lang tid troede jeg, at naturen var neutral, at alle kunne føle sig hjemme der. Nu forstår jeg, at den aldrig var det. Det amerikanske landskab er bygget på et hierarki over, hvem der kunne slappe af, vandre rundt eller føle sig tryg i det. Mange af de tidlige ledere i National Park Service og bevaringsbevægelsen havde problematiske eugenik-tro og fjernede oprindelige folk fra deres forfædres land for at opretholde myten om "uberørt" natur.* Segregering og vold afgjorde, hvem der havde adgang til vildmarken, og hvem der ikke havde. For mange sorte og mørkhudede mennesker i Amerika var naturen ikke et sted for frihed, men et sted for udnyttelse og frygt. Denne historie ligger, ofte uset, under landets overflade.
Florida Boys startede som et forsøg på at se nærmere, på at træde ind i det land, jeg var kommet til at beundre, og spørge, hvilke historier det gemte på. Over fem år rejste jeg Floridas sideveje med grupper af unge mænd, mange af dem førstegenerations som mig, der også var vokset op uden adgang til disse steder. Serien blev en slags portræt – ikke af en enkelt person, men af Florida med dets skønhed og fejl, og de forestillede fællesskaber af unge mænd, der kunne leve i det.
I dag udfolder mange unge mænds liv sig gennem skærmens skær. Deres selvværd formes af endeløse strømme af aggressivt indhold, kropsoptimeringvideoer og podcastmonologer om dominans og kontrol. Internettet har erstattet den åbne mark som samlingssted. Mit arbejde tilbyder et alternativ til den isolation og præstation, der ofte definerer moderne maskulinitet.
Sent i 2020 inviterede jeg fire drenge (en jeg havde fotograferet før og tre jeg endnu ikke havde mødt) på en roadtrip. Jeg fandt dem via Instagram, scrollede gennem venner af venners taggede opslag, på udkig efter folk, der også følte en forbindelse til Floridas unikke karakter. Jeg ønskede medarbejdere, ikke objekter, der kunne hjælpe mig med at udforske, hvordan drengedom ser ud og kunne se ud her i Sunshine State.
Den første tur startede i Miami og snoede sig nordpå mod Big Talbot Island, Lake Apopka og Wekiva River. Vi kørte i timevis, stoppede for at svømme, spiste drive-through-burgere og sang med til gamle sange på parkeringspladser. Jeg fremkaldte ikke filmen fra den tur i næsten tre år, men jeg vidste, at noget var faldet på plads. Jeg havde fundet en måde at se hjemmet på anderledes.
De efterfølgende ture var længere og mere ambitiøse. Hver gang blev varen fyldt med nye ansigter. Hver gang udviklede arbejdet sig. Jeg begyndte at udforske Florida State Archives og opdagede fotografier fra Florida School for Boys, en berygtet opdragelsesanstalt kendt for misbrug og uforklarlige dødsfald. Det arkiv blev hængende i mig, i modstrid med den ømhed, jeg ønskede at fange. Jeg reflekterede over Peter Matthiessens Shadow Country og Colson Whiteheads The Nickel Boys, over Syden som både vugge og sår. Jeg tænkte på Frank Oceans Blonde, hvordan det fremkaldte den fugtige, følelsesmæssige smerte ved at vokse op i Florida.
Glorious, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Lucidity, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Fotografierne blev tableauer, drømmelignende rekonstruktioner af ungdom og landskab. Jeg overvejede Justine Kurlands Girl Pictures og Ryan McGinleys vanture, hvordan kunstnere forvandler venskab og frihed til deres medium. Jeg lånte deres metoder, men skiftede rollebesætningen ud. Hvad hvis et Renoir-maleri – fyldt med hvid pastoral fritid – i stedet var befolket af unge, queer, sorte og mørkhudede mænd fra Miami? Hvad hvis det amerikanske landskab kunne omfavne dem med samme ynde?
For mig er fotografering en måde at genvinde en følelse af at høre til. Fotografering lader mig forestille mig at passe ind et sted og gør den fantasi en smule mere virkelig ved at visualisere den. Det handler om at insistere på, at fællesskab, sårbarhed og blødhed eksisterer på steder, hvor de engang blev nægtet eller sjældent vist.
Surrender, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Eclipse, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Florida Boys har altid handlet om samarbejde – om hvad der sker, når man bringer fremmede sammen og beder dem om at genskabe eller improvisere en scene. Ved slutningen af hver tur var vores tøj gennemblødt, og vores hud var bidt i stykker af myg. Vi grinede, faldt i stilhed, drev ind i samtaler om hjem, musik, frygt. De stille øjeblikke mellem billederne er dem, der lever videre i billederne.
Gennem dette arbejde har jeg forsøgt at forestille mig maskulinitet som noget porøst, noget der ånder. Jeg ville vise drenge, der omfavner, hviler, ser hinanden som ledsagere, ikke rivaler. På denne måde blev Syden en scene for genopfindelse, hvor intimitet kunne ligne overlevelse.
Vast Night, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Headbashers, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Florida i sig selv er en metafor – frodig og forfaldende, smuk og brutal. Statens mytologi, fra tropiske postkort til mørke historier, afspejler modsigelserne i det amerikanske projekt. Jeg ville holde fast i både drømmen og desillusioneringen. Resultatet, mener jeg, er et portræt af et sted, der altid er lige ved at forsvinde.
At arbejde med film gav mig afstand. Jeg så ofte ikke, hvad jeg havde lavet, før år senere. Den forsinkelse blev en del af processen, en påmindelse om, at hukommelsen i sig selv er en form for fotografering: selektiv, uforudsigelig, øm. Billederne ændrede sig med tiden, ligesom jeg gjorde.
Swamp, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Dunes, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Closely, 2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
I sidste ende er Florida Boys et kærlighedsbrev – til Florida, til de drenge, der blev mine medarbejdere, til ideen om, at kameraet kan skabe plads til blødhed. I fem år var dette projekt, hvordan jeg spurgte, hvad det betyder at høre til et sted, der altid har føltes delt. Jeg har lært, at at fotografere er at bygge bro over den afstand – at forvandle fremmedgørelsens smerte til noget, der ligner empati.
Josh Aronsons Florida Boys kan ses på Baker–Hall, Miami indtil 22. november 2025.
National Park Service. Complicating Conservation. U.S. Department of the Interior, 17. juli 2024, https://www.nps.gov/articles/000/complicating-conservation.htm
Common Sense Media. Boys in the Digital Wild: Online Culture, Identity, and Well-Being. 8. okt. 2025, https://www.commonsensemedia.org/research/boys-in-the-digital-wild-online-culture-identity-and-well-being
Capsized,2025, arkivpigmenttryk
© Josh Aronson
Om kunstneren
Josh Aronson (født 1994, Canada) er en kunstner baseret i Miami. Hans arbejde undersøger maskulinitet og landskabet i den amerikanske syd. Hans fotografering er blevet vist i publikationer som The New York Times, The Paris Review, Financial Times, Frieze, Italian Vogue, Teen Vogue, Dazed, i-D, British Journal of Photography, Document Journal og Apartamento.
www.josharonson.us
Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over nyttige og klare ofte stillede spørgsmål om dokumentaren Florida Boys af Josh Aronson
Generelle begynder-spørgsmål
Sp: Hvad handler Florida Boys om?
Svar: Det er en dokumentar, der følger en gruppe teenage-drenge i en lille floridaby, mens de navigerer i venskab, familie og deres drømme, mens de forbereder sig til deres skoles årlige Mr Indian River-skønhedskonkurrence.
Sp: Hvem er Josh Aronson?
Svar: Josh Aronson er instruktør og producer af dokumentaren. Han er en prisvindende filmskaber kendt for sit arbejde med dokumentarer, der udforsker sociale og kulturelle temaer.
Sp: Hvor kan jeg se Florida Boys?
Svar: Filmen har været vist på forskellige filmfestivaler. For de mest opdaterede oplysninger om, hvor den kan streames eller købes, er det bedst at tjekke den officielle hjemmeside eller platforme som iTunes, Amazon Prime eller dedikerede dokumentarkanaler.
Sp: Er dette et reality-tv-show eller en dokumentar?
Svar: Det er en dokumentar. Den indfanger virkelige begivenheder og drengenes autentiske oplevelser snarere end at være et scriptet eller produceret reality-show.
Temaer og dybere betydning
Sp: Hvad er dokumentarens hovedtemaer?
Svar: Hovedtemaerne inkluderer kompleksiteten i moderne maskulinitet, presset i småbysliv, jagten på drømme, venskab, familiedynamikker og overgangen fra ungdom til voksenliv.
Sp: Hvorfor er Mr Indian River-skønhedskonkurrencen så vigtig i filmen?
Svar: Konkurrencen fungerer som et centralt mål og en metafor. Den repræsenterer en chance for drengene for at blive set, for at opnå noget og for at definere sig selv, alt imens den belyser fællesskabets værdier og forventninger.
Sp: Hvad siger filmen om at vokse op i en lille by?
Svar: Den viser både den støttende, tætknyttede fællesskabsaspekt og følelsen af at være begrænset eller fanget, hvor muligheder kan føles knappe og presset for at tilpasse sig er stærkt.
Sp: Handler filmen kun om disse specifikke drenge, eller har den en bredere budskab?
Svar: Selvom den fokuserer på en specifik gruppe, er dens temaer universelle. Det er en coming-of-age-historie, der genlyder for alle, der har stået over for udfordringerne ved at vokse op, finde ud af deres identitet og forfølge deres ambitioner.
Praktiske og seervenlige spørgsmål