At dø af et "knust hjerte" kan lyde som en overdrivelse, men det er en reel medicinsk tilstand. Hvis du nogensinde har følt en så intens hjertesorg, at det forårsagede faktisk fysisk smerte i brystet, kunne du opleve det, læger kalder for knust hjerte-syndrom.

I årevis er denne tilstand blevet studeret uden klare svar på, hvordan den behandles. Men ny forskning kan bringe os tættere på at finde en kur.

Så hvad er knust hjerte-syndrom helt præcist? Også kendt som takotsubo kardiomyopati, sker det, når hjertemusklen midlertidigt svækkes, hvilket fører til alvorlige helbredsproblemer svarende til dem ved et hjerteanfald. Udtrykket opstod i Japan, hvor læger bemærkede, at den del af hjertet, der buer ud, ligner en blækspruttefælde. Takotsubo, der betyder "blækspruttefældegryde", påvirker typisk venstre ventrikel, den øverste del af hjertet.

Fordi dens symptomer ligner dem ved et hjerteanfald eller andre tegn på hjertesvigt, er en læges diagnose afgørende. Dr. Icilma Fergus, direktør for kardiovaskulære forskelle ved Mount Sinai Health System i New York, forklarer, at to test – en blodprøve og en sonogram – bruges til at opdage unormaliteter i blodet og hjertestrukturen, der indikerer skade. Heldigvis er knust hjerte-syndrom normalt reversibelt med korrekt behandling. Et sonogram kan hjælpe med at afgøre, om der er en typisk hjerteanfaldsblokering, og om hjertets unormalitet vil rette sig selv op.

De præcise udløsere forbliver noget uklare, men eksperter som dr. Fergus mener, at større stressende begivenheder – som tab af en elsket, jobtab under økonomisk vanskelige tider eller et betydeligt brud – kan fysiskt svække hjertet.

Studier viser, at knust hjerte-syndrom primært rammer ældre kvinder i 60'erne, selvom det i stigende grad ses hos yngre kvinder også. Diagnoser er steget siden de tidlige 2000'er. Mens det ikke er fuldt forstået, hvorfor kvinder er mere påvirkede, foreslår dr. Fergus, at det kunne være relateret til faldende østrogenniveauer eller en generel modtagelighed overfor stress.

Ikke alle stressende begivenheder fører dog til knust hjerte-syndrom. Forskning indikerer, at de, der udvikler det, kan have allerede eksisterende hjerteproblemer eller en disponering for hjerteproblemer. Stress kan få kortisolniveauer til at stige og påvirke det sympatiske nervesystem, hvilket får stoffer kaldet katecholaminer til at stige. Dette kan føre til en hjertedysfunktion, enten fra at slå for hurtigt eller ikke fungere korrekt.

Så hvilken rolle kan motion spille i håndteringen af knust hjerte-syndrom? Ifølge The Guardian viser en studie præsenteret på det Europæiske Kardiologiselskabs årlige kongres lovende fremskridt mod en kur. Studiet involverede 76 patienter med takotsubo kardiomyopati. Nogle modtog kognitiv adfærdsterapi (CBT), mens andre deltog i motionsprogrammer som aerobics, svømning og cykling, udover standardpleje, i 12 uger. Motiongruppen viste mere energi og bedre helbredsmål sammenlignet med dem, der kun havde standardpleje, hvilket antyder, at motion og CBT kan reducere alvorlige bivirkninger som hjertesvigt og endda død.

Mens det måske ikke er overraskende, at motion gavner hjertepatienter, er det bemærkelsesværdigt, at dette studie også fremhæver potentialet af kognitiv adfærdsterapi i at forbedre resultater. Adfærdsterapi har vist sig at forbedre hjertefunktionen og patienters fitness, ifølge dr. Sonya Babu-Narayan, klinisk direktør ved British Heart Foundation, som finansierede forsøget. Hun bemærkede, at yderligere forskning er nødvendig for at afgøre, om disse metoder fører til langsigtede overlevelsesfordele eller symptombedring. Vogue kontaktede det Europæiske Kardiologiselskab for kommentarer og en kopi af studiet, men modtog ikke noget svar før publicering.

Dr. Fergus forklarer, at personer med hjertesvigt, et hjerteanfald, en uregelmæssig hjerterytme eller nedsat hjertefunktion typisk anbefales at gennemgå hjerterehabilitering eller motion. Ved at anvende den samme logik mener hun, det er logisk, at studier ville nå lignende konklusioner for knust hjerte-syndrom. Motion øger ilttilførslen til hjertet, styrker det og forbedrer humøret, tilføjer hun.

Fra et mental sundhedsperspektiv er dr. Thea Gallagher, klinisk lektor i psykiatri ved NYU Langone Health, enig og understreger, at angst og distress ikke kun er i vores sind, men også manifesterer sig i vores kroppe. Hun fremhæver forbindelsen mellem hjerne og krop og påpeger, at aktiviteter, der er gavnlige for den fysiske sundhed, kan lindre fysiologiske symptomer. For eksempel kan at erstatte vaner som overdreven kaffeforbrug med en daglig 20-minutters gåtur give målbare sundhedsfordele og reducere angst og depression.

Motion etablerer også en rutine, der fremmer mental trivsel. Gallagher foreslår, at skabe nye, forudsigelige strukturer kan være særligt nyttigt, når man føler sig overvældet eller sørger dybt.

Mens en hurtig løsning på et knust hjerte ville være ideelt, er den nuværende bedste tilgang at opretholde en optimal sundhed. Dr. Fergus råder til, at selvom det er svært at forudsige, hvem der kan udvikle knust hjerte-syndrom, kan man beskytte sig selv gennem en sund livsstil og håndtering af risikofaktorer for at minimere chancerne for alvorlige udfald.

Hvis du har spørgsmål om en skønheds- eller wellness-trend, vil Vogues senior skønheds- og wellness-redaktør meget gerne høre fra dig på beauty@vogue.com.

Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over nyttige og klare ofte stillede spørgsmål om motion for et sundere hjerte.

Kom i gang: Grundlæggende

1. Hvorfor er motion så vigtig for mit hjerte?
Regelmæssig motion styrker din hjertemuskel, hjælper den med at pumpe blod mere effektivt og sænker dit blodtryk og dit dårlige kolesterol. Dette reducerer belastningen på dit hjerte og sænker din risiko for hjertekarsygdomme.

2. Jeg er helt nybegynder. Hvor skal jeg starte?
Start stille og roligt. Begynd med kun 10-15 minutters moderat aktivitet som livlig gang de fleste dage om ugen. Nøglen er konsistens. Øg gradvist tiden og intensiteten, efterhånden som du bliver stærkere.

3. Hvor meget motion har mit hjerte egentlig brug for?
For de fleste voksne, sig efter mindst 150 minutters moderat intensitet aerob motion eller 75 minutters intens aerob motion hver uge, fordelt over flere dage.

4. Hvad er forskellen mellem aerob træning og styrketræning for mit hjerte?
Aerob motion er stjernen for dit hjerte. Den får din hjertefrekvens op i en vedvarende periode og forbedrer direkte din kardiovaskulær fitness.
Styrketræning støtter dit hjerte ved at opbygge muskelmasse, hvilket hjælper med at kontrollere vægt og forbedre stofskiftet.

Typer af hjertevenlig motion

5. Hvad er nogle nemme, ledvenlige øvelser, jeg kan lave?
Livlig gang er en af de bedste. Andre gode muligheder inkluderer svømning, cykling på en motionscykel, vandaerobics og brug af en elliptisk maskine.

6. Skal jeg i fitnesscenter for at få en god hjerte-træning?
Slet ikke. Du kan få en fremragende træning derhjemme eller i dit kvarter. Gåture, løb, trappebestigning, kropsvægtsøvelser og at følge med i online træningsvideoer er alle effektive.

7. Er højintensiv intervaltræning sikkert for mit hjerte?
For mennesker med en etableret basis fitness og ingen allerede eksisterende hjerteproblemer kan HIIT være meget gavnligt. Men hvis du er ny til motion eller har en hjertetilstand, skal du konsultere din læge, før du starter ethvert højintensitetsprogram.

Almindelige bekymringer & sikkerhed

8. Jeg har en hjertetilstand. Kan jeg stadig motionere?