Hvis du er blandt de millioner af rejsende, der tager til Grækenland denne sommer, er du sandsynligvis stødt på feta. Denne friske, salte ost er en fast bestanddel i det græske køkken og optræder i alt fra salater til filodejskager, fra Athen til Kykladerne.

Men du behøver ikke at flyve halvvejs rundt om kloden for at lære denne middelhavsfavorit at kende. Ofte parret med tomater, agurker og rødløg i en klassisk græsk salat (også kaldet horiatiki), har feta længe været populær i USA – især om sommeren. Ifølge en rapport fra Grand View Research var det amerikanske marked for fetaost værd 1,4 milliarder dollars i 2020 – og det forventes at fortsætte med at vokse. Med det in mente er her, hvad du bør vide om fetas ernæringsprofil.

Hvad er feta?
Feta er en frisk, halvhård ost, der traditionelt laves af fåremælk eller en blanding af fåre- og gedemælk. Den har en fast, smuldrende tekstur og en cremet fornemmelse. Dens smag beskrives ofte som stærk og salt, takket være en proces, hvor den lægges i blød i saltlage.

Feta har været spist i Grækenland i århundreder med rødder i tradition og mytologi – den optræder endda i Homers Odysseen. Mens franskmænd og bulgarere laver deres egne versioner af fåremælksost, skal "ægte" feta laves i Grækenland med mindst 70 % fåremælk (resten skal være gedemælk) for at blive betragtet som autentisk. I 2002 gav EU græsk feta status som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), hvilket adskiller den fra kommercielle efterligninger, der ligner hinanden, men er lavet med komælk. Det meste græske feta kommer fra Balkanhalvøen.

De fleste feta-lignende oste lavet i USA er produceret af komælk.

Næringsværdier i feta
Fordi ægte feta ikke indeholder komælk, har den normalt lavere laktoseniveauer end andre oste. Den har også mindre mættet fedt. Som følge heraf anses feta for at være lettere at fordøje end de fleste oste, selv for personer med mild laktoseintolerance. Den er rig på protein og indeholder vitamin A og K samt mineraler som calcium, selen, zink og fosfor. Den giver også flere B-vitaminer.

Dens kalorieindhold svarer til mozzarella, er betydeligt lavere end de fleste lagrede oste, men meget højere end hytteost. Her er en hurtig oversigt over fetas næringsindhold pr. ounce:

Kalorier: 76
Protein: 5,3 g
Fedt: 5,3 g
Kulhydrater: 1,56 g
Sukker: 0,45 g
Natrium: 312 mg

7 grunde til at spise fetaost
Feta er en halvfed ost med en god mængde calcium – 140 mg pr. ounce, mere end mozzarella eller hytteost – som understøtter knogletæthed og hjælper med at forebygge osteoporose. Takket være dens naturlige probiotika har den også antiinflammatoriske egenskaber og understøtter en sund tarm og god fordøjelse.

Let at fordøje
Feta er en halvskummet ost, der er ret let at fordøje på grund af dens høje vandindhold. Supermarkeder tilbyder ofte også en lettere version med lavere fedtindhold.

Godt for dine knogler
Den er høj i calcium (mere end mozzarella eller hytteost) og fosfor, som begge er vigtige for knogletæthed og forebyggelse af osteoporose.

Probiotisk
Dens naturlige probiotiske indhold fremmer en afbalanceret tarmmikrobiom og understøtter en sund fordøjelse. Den indeholder også bakterier med antiinflammatoriske virkninger.

Lavt laktoseindhold
Feta har mindre laktose end oste som mozzarella, så den tolereres normalt godt af personer med mild laktoseintolerance.

Rig på protein
Den er høj i protein (5,3 gram pr. ounce), hvilket gør den til et godt valg for dem på højprotein- eller ketodiæter.

God ernæringsprofil
Den er fyldt med essentielle aminosyrer, vitaminer som A, K, B2, B6 og B12 samt mineraler som calcium, zink, selen og fosfor.

Regulerer blodsukkerniveauet
Nogle undersøgelser tyder på, at dens kombination af protein og fedt kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauet. Calcium kan også hjælpe med at regulere blodsukkerniveauet.

Kontraindikationer
Feta indeholder laktose, dog i mindre mængder end andre mejeriprodukter, så personer med stærk laktoseintolerance bør generelt undgå den. Den er også høj i natrium, så personer med forhøjet blodtryk bør spise den med måde. Nogle typer feta er lavet af upasteuriseret mælk og bør undgås under graviditet. Selvom feta ikke er en lavkalorieost, er den rig på protein og værdifulde næringsstoffer. Dog, hvis du følger en fedtfattig diæt, vil du måske begrænse, hvor meget du spiser.

Sådan spiser du feta
Begræns dig ikke til den klassiske græske salat – så velsmagende den end er. Prøv kombinationer som feta med spinat og valnødder, feta med søde kartofler og oliven, feta med avocado og rucola eller feta med cantaloupe, melon og ristede mandler.

Feta er fantastisk smuldret over pasta- og risretter, i bygsalater eller med couscous, spelt og quinoa. Den fungerer også godt som pynt på supper.

Du kan bruge den i quicher og tærter eller drysse den på pizza og fladbrød. Eller lav en feta-pesto ved at blende den med lidt olivenolie, urter som basilikum eller persille, sorte oliven, valnødder eller pinjekerner. Til en dip kan du blande den med mynte eller persille, olivenolie, soltørrede tomater og et par dråber chilisauce for at skabe et cremet smørepålæg til kiks eller rå grøntsager.

Den er også lækker blandet i omeletter, røræg og kartoffelmos for ekstra smag og et proteinboost.

Til en sund græsk-inspireret toast kan du smuldre feta på hvidløgsgnidet fuldkorns-, surdejs- eller boghvedebrød, toppet med modne tomatskiver og avocado og krydret med olivenolie, oregano og chili.

Er du nysgerrig efter en skønheds- eller wellness-trend? Vi vil gerne høre fra dig! Send en e-mail til Vogues senior beauty- og wellness-redaktør på beauty@vogue.com.

Ofte stillede spørgsmål
Her er en liste over ofte stillede spørgsmål om de ernæringsmæssige fordele ved fetaost skrevet i en naturlig, hjælpsom tone.

Spørgsmål på begynderniveau

1. Er fetaost faktisk godt for dig, eller er det bare junkfood?
Feta er virkelig godt for dig. Det er en næringstæt fødevare, hvilket betyder, at den pakker en masse vitaminer og mineraler ind i et relativt lille antal kalorier. Nøglen er portionskontrol, da den indeholder mættet fedt og natrium.

2. Hvor meget protein er der i en typisk portion feta?
En standardportion er omkring 1 ounce, hvilket groft svarer til en terning på 2,5 cm. Den portion giver dig omkring 4 gram protein – svarende til et stort æg. Det er en fantastisk måde at tilføje et proteinboost til salater eller sandwich.

3. Hvorfor er calcium i feta vigtigt for min krop?
Calcium er afgørende for at opbygge og vedligeholde stærke knogler og tænder. Det spiller også en vigtig rolle i muskelsammentrækning og nervesignalering. Da feta er rig på calcium, hjælper den dig med at nå dit daglige behov, især hvis du ikke får meget mejeri.

4. Jeg prøver at tabe mig. Kan jeg stadig spise feta?
Absolut. Fordi feta har en stærk, syrlig smag, kan du bruge en lille mængde til at tilføje meget smag til en ret uden at fylde kalorier på. At parre den med fiberrige grøntsager eller salater hjælper dig med at føle dig mæt og tilfreds, hvilket faktisk kan understøtte vægttab.

5. Er feta lettere at fordøje end andre oste?
Ofte ja. Feta er en saltlageost, og saltlageprocessen nedbryder noget af laktosen. Den indeholder også mindre laktose end mange andre oste, hvilket gør den til en bedre mulighed for personer med mild laktosefølsomhed. Den er dog ikke laktosefri.

Avancerede og praktiske spørgsmål

6. Ændrer mælketypen fetas ernæringsprofil?
Ja, det gør den. Traditionel græsk feta er lavet af fåremælk. Fåremælk er naturligt højere i protein, fedt og calcium end komælk eller gedemælk. Så autentisk feta af fåremælk vil generelt have et højere protein- og calciumindhold pr. portion end feta lavet udelukkende af komælk.