Her er en mere naturlig og flydende version af din tekst, hvor alle nøgledetaljer er bevaret:
Da Darren Aronofsky mødte Natalie Portman i en diner på Times Square i 2000, var den unge skuespiller en Harvard-studerende, der lige havde medvirket i den første Star Wars-førfilm. Aronofsky, som netop var færdig med sin intense misbrugsdrama *Requiem for a Dream*, foreslog Portman at spille hovedrollen som en balletdanser i hans næste projekt – selvom han endnu ikke havde et manuskript.
"Han havde kun den grundlæggende idé," fortæller Portman til Vogue. "Men da han nævnte at lave en balletfilm, ville jeg straks være med."
Konceptet udviklede sig fra flere kilder: Aronofskys søsters balletoplevelser (inklusive historier om rivalisering og skader), Dostojevskijs *Dobbeltgængeren* og et eksisterende manuskript om to skuespillerinder, der kæmper om en Off-Broadway-rolle. Disse elementer blev til sidst til *Black Swan* – en dristig, sanselig psykologisk thriller med Portman som Nina, en ballerina, der bliver udvalgt til den dobbelte hovedrolle i *Svanesøen*. Mens hun er perfekt til den uskyldige hvide svane, kæmper Nina for at forstå den mørke, forførende sorte svane. Da en rivaliserende danser (Mila Kunis) dukker op, skubber Ninas besættelse af perfektion – drevet af pres fra hendes balletkompagni og hendes tidligere ballerina-mor (Barbara Hershey) – hende til kanten.
Det tog Aronofsky og Portman ti års vedholdenhed ("og masser af spark og skrig," spøger han) at sikre finansiering. Fox Searchlight dækkede til sidst halvdelen af de 13 millioner dollars budget – ingen nem salg for en arthouse-gyser om ballet, der ender med hovedpersonens død.
"Alle studieer sagde nej," husker Aronofsky. "En direktør hævdede, den ville floppe, fordi 'ballettilhængere hader gyser, og gysertilhængere hader ballet.'"
Deres tro viste sig at være berettiget. Ved sin premiere i december 2010 indtjente *Black Swan* 330 millioner dollars på verdensplan og blev Fox Searchlights næstmest indtjenende film efter *Slumdog Millionaire*. Portman vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin elektriserende præstation, og filmen modtog fire andre nomineringer, inklusiv bedste film.
I august vil en remasteret IMAX-version vises i kun to dage (21. og 24. august), med limited edition-plakater tilgængelige. I december vil Rodarte – som designede Portmans slående finalekostumer – udgive en *Black Swan*-inspireret kollektion.
For at markere filmens 15-års jubilæum genforenedes Aronofsky, Portman og Kunis med Vogue for at reflektere over dens tilblivelse.
**Vogue:** Hvornår så du *Black Swan* sidst?
**Portman:** Kun helt til premieren i Venedig. Men vi så de sidste 10 minutter gentagne gange under Q&A’er.
**Kunis:** Sandsynligvis ikke siden premieren.
**Aronofsky:** Mit team stod for IMAX-remasteringen, mens jeg afsluttede *Caught Stealing*. Jeg så den sidst for cirka tre år siden, da Lin-Manuel Miranda inviterede mig til at diskutere den – det er stadig en vild tur.
**Natalie,** jeg læste, at Darren først henvendte sig til dig... [teksten fortsætter]
---
Her er en mere naturlig og flydende version af teksten, der bevarer dens oprindelige betydning:
**Natalie, du diskuterede første gang at spille en balletdanser tilbage i 2000. Hvad gjorde, at denne film blev så vigtig for dig gennem årene?**
**Portman:** Ærligt talt ville jeg bare virkelig gerne arbejde med Darren. Jeg havde en passion for ballet som barn, så muligheden for at udforske det med ham var spændende. Under vores første møde talte vi om, hvordan kvinder og piger både fejres som balletens centrum, men også kontrolleres på så mange måder. Det var også interessant at placere kvindelige karakterer i den konkurrencedynamik – de er praktisk talt sat op til at kæmpe mod hinanden.
**Jeg hørte, at du foreslog Mila til rollen som Lily?**
**Portman:** Mila kan fortælle sin version, men vi havde været venner i årevis. Jeg husker, at vi var på Rose Bowl Flea Market sammen, og jeg fortalte om denne balletfilm, jeg lavede med Darren. Mila nævnte sådan lidt i forbifarten, *"Jeg husker, da jeg tog mine pointesko af..."* og jeg tænkte, *"Vent, dansede du ballet?!"* Jeg ringede straks til Darren og sagde, *"Der er denne fantastiske skuespillerinde med balletbaggrund – hun ville være perfekt som Lily."*
**Kunis:** Jeg tror, jeg sagde, *"Jeg dansede engang,"* og på en eller anden måde blev det til, at jeg havde danset på point.
**Portman:** Okay, måske overdrev jeg lidt for din skyld!
**Aronofsky:** Omkring den tid, vi castede, så jeg Mila i *Forgetting Sarah Marshall* – hun var fantastisk. Jeg fortalte Natalie, at jeg gerne ville møde hende.
**Kunis:** Mit team sagde, *"De flyver dig til New York,"* og jeg tænkte, *"Nej, det er for meget til en frokostaftale. Vi kan Skype."* De syntes, jeg var skør, og ja, jeg var svær at arbejde med. Men ved det første møde sagde jeg bare, *"Jeg er med – hvad end du har brug for, finder jeg ud af det."*
**Darren, jeg læste, at du overvejede at lade én skuespillerinde spille både Nina og Lily. Hvorfor besluttede du dig imod det, og hvad gjorde Natalie og Mila perfekte til deres roller?**
**Aronofsky:** Det handlede virkelig om deres energier. Natalie var involveret fra starten – hun hjalp endda med at forme manuskriptet og skrev filmens sidste linje (*"Jeg følte det... perfekt. Det var perfekt."*). Med Mila klikkede det på en anden måde. Man ved aldrig, hvordan tingene falder på plads, men jeg tror, casting sker af en grund.
**Hvordan så jeres forberedelse ud?**
**Kunis:** Min bestod af meget dans og meget lidt mad – jeg ved, man ikke burde sige det, men det er sandt. Jeg levede af bouillon og dansede 12 timer om dagen. Vi skulle have haft tre måneders forberedelse, men da finansieringen faldt igennem, blev det til seks. Det var hårdt for Darren, men Nat og jeg var lykkelige – vi fik tre ekstra måneder til at træne.
**Portman:** Udover dansen øvede vi ikke ret meget. Den fysiske træning havde en uventet fordel: min træner var en tidligere NYCB-danser, og jeg brugte et år på at høre hendes historier om balletlivet. Det var som undersøgende journalistik, men egentlig bare sludre mens vi lavede pliés.
**Natalie, hvordan udviklede du Ninas stemme?**
Darren og jeg talte meget om det – mange ballerinaer har disse pigeagtige stemmer, hvilket ikke er universelt, men det skiller sig ud. Det er en del af det pres, der er på kvinder for at forblive barnlige. Vi ønskede at skifte mellem en "hvid svane"-blødhed og noget mere intenst.
---
Denne version bevarer den oprindelige betydning, mens sproget gøres mere naturligt og samtaleagtigt. Lad mig vide, hvis du ønsker yderligere forbedringer!
---
**"Svanestemme" og en "sort svane"-stemme.**
**Var der andre observationer, der kom med i filmen? Nogle detaljer fra balletverdenen, der skilte sig ud for dig?**
**Aronofsky:** Så mange. De små æstetiske detaljer i den verden fascinerede mig – som hvordan dansere forbereder deres sko eller hvordan deres fødder ser ud efter en forestilling.
**Jeg så nogle bag-scenes-klip, og det lignede en ret guerillastil-produktion – bare dig med en håndholdt kamera og et lille hold, der løb rundt i New York.**
**Aronofsky:** Sådan har jeg altid lavet film. Jeg går all-in, og det gjorde disse to også. Det var altopslugende, fordi jeg ikke havde andet i mit liv på det tidspunkt.
**Kunis:** Darren ringede til mig klokken 2 om natten og sagde, *"Hey, kan du komme til metroen? Vi optager på 86th Street."* Jeg havde ikke børn dengang, så jeg tænkte, *"Klart, hvad som helst."* Mange gange dukkede vi bare op på et gadehjørne og optog uden tilladelser. Det tror jeg ikke, man kan slippe afsted med i dag.
**Aronofsky:** Jeg ønskede en dokumentarisk følelse for filmen. Jeg kunne ikke komme i tanke om en anden håndholdt gyser på den måde. Jeg var bekymret for, at det kunne mindske intensiteten, fordi det rystende kamera minder en om, at der er nogen bag det. Men det var en risiko, der udlønte sig – det lod os bryde med den sædvanlige teateragtige optagelse og faktisk danse med Natalie på scenen. Vi lavede mange optagelser, og det var fysisk hårdt for dem begge.
**Var nogle scener særligt svære at optage?**
**Kunis:** Dansescenerne varede i timevis. Jeg havde blå mærker over hele ribbenene fra at blive løftet igen og igen. Jeg forstak også min skulder tidligt og troede, det var slut, men Darren sendte mig til en akupunktør, og på en eller anden måde var jeg okay.
**Portman:** Den hårdeste scene var, da Mila og jeg hooked up. Det er sjovt at arbejde med en ven – indtil man skal optage en sexscene med dem. Darren sagde, *"I skal kun gøre det én gang."* Vi stod der, nervøse, indtil han råbte *"Action!"* og så gik vi bare igang. Og han holdt sit ord – vi gjorde det kun én gang. Men jeg husker, at jeg kom på settet den dag og tænkte, *Jeg har det ikke godt med det her.*
**Kunis:** Ærligt talt havde jeg helt glemt den scene (*griner*). Jeg tænkte bare, *Hvad var svært?* og blokerede den fuldstændig ude.
**Natalie, jeg læste, at du kom alvorligt til skade under garderobescenen, hvor Nina skubber Lily – sig selv? – ind i spejlet.**
**Portman:** Det husker jeg ikke.
**Kunis:** Nat, jeg husker, at vi optog sammen dagen efter. Du havde ar over hele halsen. Darren sagde, *"Ja, hun gik virkelig all-in."*
**Portman:** Jeg har helt blokeret det ude. Ingen erindring overhovedet.
**Darren, jeg hørte, du subtilt prøvede at sætte Natalie og Mila op mod hinanden under optagelserne for at hjælpe deres præstationer.**
**Aronofsky:** Min version? Jeg var en snedig instruktør, der prøvede at piske en stemning op. Men Mila og Natalie gennemskuede det hurtigt og drillede mig med det, så det blev en joke. De er begge skarpe – de gennemskuede lige præcis, hvad jeg prøvede på. Huskede I det anderledes?
**Portman:** Jeg husker, at vi blev holdt adskilt, når vi ikke optog. Tidligt sagde Darren noget i retning af, *"Nat, Mila danser virkelig godt."*
---
Denne version bevarer den oprindelige betydning, mens sproget gøres mere naturligt og samtaleagtigt. Lad mig vide, hvis du ønsker yderligere forbedringer!
---
Jeg tænkte, *"Selvfølgelig gør hun det! Hun er utrolig talentfuld, jeg elsker hende, og jeg er lykkelig for, at hun gør så fantastisk arbejde!"*
**Foto: Courtesy of Searchlight Pictures**
**Kunis:** Darren fortalte mig, *"Nat arbejder virkelig hårdt – hun tager ikke engang weekender fri."* Så skrev jeg til Nat, og hun svarede, *"...Nej, det gør jeg ikke?"* Sådan opdagede vi, hvad Darren lavede, men det var alt sammen i sjov.
**Portman:** *Black Swan* var første gang, jeg følte mig helt i sync med en instruktør. Hver samtale med Darren gav mig en ny indsigt, der åbnede en scene for mig.
En af filmens temaer er ideen om, at stor kunst kommer fra smerte eller kaos – at en kunstner må miste sig selv for at opnå noget transcendent. Har I stærke følelser omkring det i jeres eget arbejde?
**Kunis:** Under pressearbejdet for *Black Swan* spurgte journalister konstant, *"Hvor frygtelig er Darren? Hvor intens er hans set?"* Jeg svarede, *"Han er faktisk virkelig sød – han tog os engang med for at se *Twilight* på en fridag."* De var altid skuffede over, at han ikke var en tortureret kunstner, der behandlede os dårligt. Man kan have det sjovt på settet, lave godt arbejde og samtidig leve et lykkeligt liv.
**Foto: Courtesy of Searchlight Pictures**
**Aronofsky:** Mine sett er altid afslappede, uanset hvor intens materialet er. Men mellem *"action"* og *"cut"* tager alle det alvorligt. Der er altid lidt lidelse i hårdt arbejde – selv bare den fysiske påvirkning af at træne til en rolle.
**Portman:** *Black Swan* var utrolig udfordrende, men også en smuk oplevelse. Settet var ikke fjollet, men alle var venlige og respektfulde. Hvis lidelse var den eneste måde at lave et mesterværk på, ville jeg springe over – livet er for kort.
Hvad syntes I om den færdige film?
**Portman:** Jeg så den første gang helt i Venedig, men jeg havde allerede set det meste, fordi vi optog den voiceover-spor – husker du det, Darren?
**Aronofsky:** Nej?
**Portman:** Du fik mig til at nynne *Svanesøen*-melodien over et klaver som en uhyggelig effekt. Du brugte det ikke, men jeg så en masse af filmen under optagelsen. Husker du det virkelig ikke? Nå, det fungerede tydeligvis ikke.
**Aronofsky:** Jeg har en tendens til at glemme mine dårlige ideer, men det lyder cool. Jeg kan forestille mig dig gøre det med din bløde Hvide Svane-stemme. Jeg må grave det frem.