Lorenzo Bertelli mener, at kunstig intelligens og håndværksmæssig intelligens er de to drivkræfter, der vil forme modens fremtid. Denne vision afspejles i Pradas løbende investering i at uddanne den næste generation af dygtige talenter på tværs af sine virksomheder.

I 25 år har Prada Academy – en intern uddannelsesskole på hver af koncernens produktionssteder – formet de ekspertmedarbejdere, der står bag alt fra lædervarer til prêt-à-porter og fodtøj. Dens rækkevidde er ved at udvides yderligere: med den forestående fulde overtagelse af Versace fra Capri Holdings den 2. december er akademiet klar til at indlede et nyt kapitel og byde en endnu bredere gruppe af unge håndværkere velkommen, som er ivrige efter at lære deres håndværk.

Under en rundvisning på den pletfrie Scandicci-fabrik – et centralt produktionscenter for Prada og Miu Miu lædervarer nær Firenze, der beskæftiger omkring 375 personer, hvoraf 71% er kvinder – stod det klart, at luksusproduktion er langt mere end en samlebåndsproces. "Dette er industrielt håndværk," bemærkede Andrea Guerra, koncernens administrerende direktør. Han vil arbejde sammen med Lorenzo Bertelli, mens Bertelli træder ind i rollen som administrerende bestyrelsesformand for at omforme Versace, et brand, der er parat til at drage fordel af Pradas industrielle ekspertise.

"Firs procent af det, vi laver, skabes med hænder, tanker og hjerte," sagde Guerra. "Læder, et levende og ret lunefuldt materiale, kræver et øje skarpt nok til at opfange forskelle, der ville undslippe selv en retsmediciner. Uden den grænsende til obsessive omhu ville Prada-produkter simpelthen ikke eksistere," insisterede han og roste kunsten i langsomhed: "I luksus er der ikke plads til hastværk."

Hvis håndværket bevæger sig langsomt, har priserne på luksusvarer bestemt ikke det. Guerra var uanfægtet. "De afspejler den iboende værdi af vores produkter, den måde, de er fremstillet på," argumenterede han og fremførte, at ekspertise har sin egen økonomi. "Og indtil videre har vores forbrugere forstået det og belønnet os." Tallene synes at være enige. Koncernen rapporterede en nettomsætning på 4,07 milliarder euro for de ni måneder, der sluttede den 30. september 2025, hvilket udgør en solid stigning på 9% i forhold til året før og forlænger Pradas stime til 19 kvartaler i træk med vækst. Detailhandelen fortsatte med at bevise sin styrke, med salg på 3,65 milliarder euro, også en stigning på 9% i forhold til året før, understøttet af stærk like-for-like præstation og sundt fuldprissalg. Det tredje kvartal voksede med 8%, i tråd med andet kvartal, på trods af en exceptionelt stærk sammenligningsstigning på 18% fra samme periode året før.

På Prada Group Academy, virksomhedens håndværksskole, blev der lanceret 29 kurser fra 2021 til 2024, hvor 571 elever blev uddannet – en lille brigade af ekspertise. I år startede syv nye programmer med 152 tilmeldinger, en sund stigning på 28% sammenlignet med 2024. Er håndværk den nye luksus-styrkeprøve?

De, der træder ind på akademiet, begiver sig ud på en rejse af kontinuerlig læring, en permanent træningshal for både hænder og sind. Alligevel forbliver nogle fag undervurderede. "Der er smukke håndværk, der simpelthen ikke opfattes som sådan," bemærkede Lorenzo Bertelli. Den længe nærede myte om det glamourøse kontorjob – skinnende mærke, ergonomisk stol, hele pakken – kolliderer nu med en mindre blank sandhed: mange hvidkravesroller er alarmerende nemme at automatisere.

Efter en session, hvor akademiets lærlinge diskuterede fordelene og udfordringerne ved at uddanne sig til den næste generation af håndværkere, satte Bertelli og Guerra sig ned for at tale om håndværkets fremtid, virksomhedens udviklende industrielle model og de kommende muligheder. Nedenfor er et redigeret uddrag af deres samtale.

**Vogue:** Lorenzo, lad os tale om manualarbejdets appel. Unge mennesker ser ikke ud til at overveje produktionskarrierer længere. Alle vil studere på Bocconi og derefter gå ind i konsulentbranchen, men virkeligheden viser sig ofte ganske anderledes. Hvordan gør vi håndværk attraktivt igen?

**Lorenzo Bertelli:** Jeg tror, det har meget at gøre med, hvordan blå- og hvidkravejobs markedsføres. Når folk forestiller sig kontorarbejde, ser de en 'Wolf of Wall Street'-fantasi. I virkeligheden ender de fleste med at drukne i regneark og PowerPoints. Og efterhånden som teknologien udvikler sig, erstatter den i stigende grad opgaver, der engang var kernen i kontorarbejde. Men teknologi kan ikke erstatte en håndværkers evne til at arbejde med deres hænder. Vi ser dette ikke kun her i Scandicci, men på tværs af virksomheden.

Tag for eksempel Luna Rossa: den har brug for svejsere, elektrikere, højt specialiserede teknikere. Denne teknologiske skift afslører, at mange job, der engang blev betragtet som "høj værdi", som kontorroller eller konsulentarbejde, er overraskende nemme at automatisere. Samtidig får manuelle fag endnu mere værdi. Problemet er simpelthen, at ingen fortæller denne historie godt. Det er disse job, der vil bestå.

I dag er der mangel på faglærte arbejdere i utallige sektorer. Enhver, der har forsøgt at renovere et hus, som mig selv, kender kampen: gode tømrere, blikkenslagere, bygningsarbejdere – de er alle blevet enhjørninger. At vide, hvordan man arbejder med sine hænder, er en uvurderlig færdighed, og vi er nødt til at hæve den ordentligt. 'Made in Italy' er trods alt bygget frem for alt på produktion. Vi må gøre denne verden så attraktiv som muligt ved at værdsætte den og skabe de rette betingelser for, at den kan trives. Det er stadig tidligt, men jeg er overbevist om, at i de næste 10 til 20 år vil paradigmet mellem hvidkrave- og blåkravearbejde blive vendt helt på hovedet.

**Vogue:** Kan du præcisere, hvad du mener med "paradigmeskift"?

**Bertelli:** Jeg husker for år tilbage, at hver anden forælder sendte deres børn til at lære kodning, fordi kodning var "fremtiden". Og nu har vi opdaget, at AI kan kode – så måske havde du ikke brug for alle de kodningskurser alligevel. I dagens verden er den virkelige superkraft at være smidig og fleksibel. Men der er et område, jeg mener er både stabilt og bygget til at vare – og italiensk historie beviser det: produktion.

Ja, jernstænger i dag laves af CNC-maskiner, hvorimod for 50 år siden blev de hamret ud af en arbejder på et samlebånd under forhold, der var, lad os sige, mindre end spændende. Da AI vil eliminere en masse lavværdiskabende opgaver – hvilket betyder repetitivt, monotont, sindsdødt arbejde – vil det faktisk skabe flere muligheder for at hæve de professioner, hvor dygtige hænder gør hele forskellen. Det kunne være en kok, en konditor, en elektriker eller nogen i produktionen. Så det er det, jeg mener med et paradigmeskift: Jeg ser en verden, hvor vi takket være AI, der overtager de kedelige ting, endelig kan anerkende den sande værdi af mennesker, der arbejder med deres hænder. De har altid været der; vi satte bare ikke pris på dem ordentligt.

**Vogue:** Hvordan tackler I den teknologiske udvikling og integrationen af AI i produktionsprocesser?

**Bertelli:** Jeg er ikke bekymret, fordi den manuelle ekspertise hos vores akademielever, som jeg nævnte, vil være vores mest værdifulde aktiv. Lad mig dele en anekdote: som du ved, arbejder vi på rumdragten til den kommende Artemis III-mission i samarbejde med Axiom Space. Da vi tog til Houston, Texas, havde vi alle disse billeder i sindet – NASA, rumdragter, utænkelige kapaciteter. Og alligevel var den ene ting, de virkelig havde brug for vores hjælp til... syning. De vidste ikke, hvordan man syr dragten.
Det handler om mønstre – hvilke man skal bruge og hvor man skal placere dem. Vores bidrag viste sig afgørende. Jeg tror, at teknologi i stigende grad vil muliggøre enorme effektivitetsgevinster og fjerne endnu flere lavværdiskabende opgaver fra det daglige arbejde. Selvfølgelig vil der være en overgangsperiode: nogle job vil uundgåeligt forsvinde, og på kort sigt vil dette skift forårsage friktion og forstyrrelser. Men på lang sigt er jeg overbevist om, at det vil hæve menneskeligt arbejde yderligere, især i produktionen. Jeg mener også, at den offentlige og sociale sektor må gøre alt muligt for at lette denne overgang og gøre den så smertefri som muligt.

*Læderbesætninger.*
*Foto: Prada Group*

**Vogue:** 'Made in Italy'-produktionsprocessen har for nylig været under lup på grund af anklager om uforsvarlig praksis i forsyningskæden. Hvordan har jeres koncern tacklet denne udfordring, og hvilke forholdsregler har I gennem årene implementeret for at minimere risici, som andre modevirksomheder nu støder på med deres tredjepartsleverandører?

**Bertelli:** I modsætning til meget af branchen har catwalken i vores koncern altid gået hånd i hånd med fabrikken. Fra starten har vores tilgang været, at design og produktion er uadskillelige. Når du taler med ledere fra andre virksomheder, kan fabrikker virke som en fjern, abstrakt verden, der ikke er deres ansvar. Den adskillelse har bidraget til mange af de problemer, der skaber overskrifter i dag. For os er det et spørgsmål om kultur og arv. Fra dag et troede min far på at eje fabrikker. Mine forældres historie legemliggør denne tilgang: min mor, Miuccia, helligede sig design, mens min far, Patrizio, fokuserede på fabrikkerne.

Denne filosofi gennemsyrer hele vores organisation; den er indlejret i vores kultur. I vores kontorer i Milano diskuteres forretning aldrig uden at overveje fabrikkerne, produktionsprocesserne og deres bredere indvirkning. Mange virksomheder tager simpelthen ikke denne praktiske tilgang. Gennem årene har vi allerede konfronteret mange af de udfordringer, der nu forårsager problemer andre steder – ikke fordi vi var iboende klogere, men fordi vi tacklede dem tidligt. På det tidspunkt spurgte nogle, hvorfor vi ville gå en så arbejdskrævende, kostbar vej, når det ville have været nemmere at outsource produktionen og fokusere på højere marginer. Det er et løbende engagement. Regelmæssige inspektioner, leverandørauditer og direkte engagement med vores fabrikker er konstante nødvendigheder. Men efter vores erfaring er der ingen genvej: at forstå din produktion og være praktisk involveret på alle niveauer er den eneste måde at sikre kvalitet, sikre etisk praksis og opretholde integriteten af 'Made in Italy'-mærket. Det har været vores tilgang fra allerførste start.

**Vogue:** Hvad kræves der for at beskytte 'Made in Italy' og lade dets historie om ekspertise resonere autentisk?

**Andrea Guerra:** Vi forbliver utroligt stærke, når det kommer til 'Made in Italy'. Italiens problem er ikke "Made in"-mærket, heller ikke vores produktion eller vores evne til at innovere. Det virkelige problem er at sælge vores styrker – at være i stand til at fortælle en historie, lave marketing, engagere forbrugere og drive butikker over hele verden. Italienske virksomheder har altid været ekstraordinære til at lave ting, men desværre ikke lige så ekstraordinære til at sælge dem.

*Lorenzo Bertelli med Prada Academy-elever på Scandicci-fabrikken.*
*Foto: Prada Group*

Virksomheder som Prada, som for over 30 år siden besluttede at træde direkte ind i slutforbrugerens verden, er undtagelsen snarere end reglen i Italien. Jeg bruger altid dette eksempel: hvis jeg spørger en fransk eller britisk iværksætter: "Fortæl mig om din forretning," vil de tage mig med til en af deres butikker, restauranter eller hoteller. Hvis jeg spørger en italiensk iværksætter det samme, vil de tage mig med til deres lager. Det er forskellen. I Italien har traditionen med at drive butikker, restauranter og hoteller altid været forankret i familieforetagender, men vi har ikke rigtig lært... Vi har ikke lært de næste generationer – i hvert fald ikke nok, eller måske kun for nylig – hvordan man udvikler sig i forvaltningen af forbrugere. I dag producerer Italien sandsynligvis omkring 80% af verdens luksusvarer, alligevel udgør italienske virksomheder mindre end 20% af sektorens omsætning. Det er der, vi tabte terræn, og hvor vi må forbedre os, ved at behandle denne sektor som en central søjle i italiensk industri.

**Vogue:** Lorenzo, I fejrer 25 år for akademiet i dag, og næste tirsdag bliver Versace officielt en del af jeres koncern. Kommer der et Versace Academy?

**Bertelli:** Versace vil nu have muligheden for fuldt ud at træde ind i vores verden af industriel produktion. Det betyder adgang til et mere struktureret og sofistikeret produktionsøkosystem og at drage fordel af processer, ekspertise og kapaciteter, der kan hæve brandets håndværk og operationelle styrke. Her i Scandicci forbereder vi os allerede på at byde Versace velkommen. Akademiet forbliver en koncerninitiativ – trods alt, om vi laver en taske for det ene eller andet brand, er det det samme håndværk. Filos