Grøn. Blå. Orange. Legesyge mønstre lagt ovenpå hinanden. En collage-effekt... Paul Smiths milde East Midlands-accent svævede over den livlige verdensmusik-soundtrack og skabte en herretøjshyldest, der mindede om The Orbs Little Fluffy Clouds. Vi sad på de samme kasser, som Milans mineralvandsbud bruger, inde i Smiths showroom – en omdannet kugleleje-lagerbygning på Viale Umbria, som han åbnede i 2003.

Selvom han har haft forretningsforbindelser her i årevis, var dette Smiths første modefremvisning i Milano (på trods af hvad Fashion Channels tekst fra efteråret 2004 påstod). Han valgte byen for at præsentere en kollektion inspireret af en bog med håndkolorerede souvenirfotos af egyptiske landemærker, som han købte på en gademarked i Cairo for omkring 25 år siden, mens han var på ferie med sin kone, Pauline. "Jeg fandt den, før vi sejlede på Nilen i en feluka," forklarede han.

Bogen, som blev genopdaget under en nylig oprydning på kontoret, udløste flere motiver i kollektionen. Metalskaller, mønter og freds-amuletter pyntede rumlige baretter eller erstattede knapper – en hyldest til idéen om, at markedsfund får betydning over tid. Et livligt fisk-og-blomstermønster, brugt på crêpe-skjorter og strik, tog sine farver fra bogen. "Det her kan lyde lidt fjollet," sagde Smith om den teksturerede bomuld, "men det skal efterligne vandets overflade. Vi kaldte det 'Flodmønsteret', fordi det er baseret på billeder fra den tur."

Rejser, minder, livets faser – disse universelle temaer løb gennem kollektionen (À la recherche du temps perdu og alt det der), men Smith, som altid er den muntre historiefortæller, holdt det diskret. Legesyge detaljer som "Paul Smith hotel"-nøgleringe på bæltesløjfer og falske krokodille-kuffertmærker på tasker antydede flygtighed og eventyr.

Udstedte shorts, skjorter med klap-lommer og silkeagtige crêpe-kitler blev kombineret med sokker til midt på læggen og elegante racersko (eller bløde loafers) i neutrale nuancer med enkelte farveaccents. Et strik-tvillingesæt spillede på Smiths signaturstriber – mindre kantede end Missoni, men utvivlsomt hans.

Til jakkesæt blev der brugt let uld-mohair og silke-blandet hør, som Smith havde finjusteret for en ukonventionel følelse. Et iøjnefaldende stykke var en brun suede-jakke – luksuriøs, lidt robust, som noget fra Withnail & I. Og den muntre soundtrack? "Det handler om at blande ting på uventede måder," sagde Smith.