Her er en omskrevet version af teksten på flydende, naturligt dansk, mens den oprindelige betydning bevares:
---
Denne artikel blev oprindeligt publiceret på **Vogue Business**.
Det er en solrig tirsdag i centrum af London, og 180 Studios summer af lyden af symaskiner og håndbroderi. Prinsessen af Wales har lige overrakt den Liverpool-fødte designer Patrick McDowell Queen Elizabeth II Award for British Design. Tidligere vindere – som SS Daley, Labrum London og Saul Nash – fejrede med musikalske optrædener. Men McDowell bragte deres studie med i stedet.
"Den mest spændende del for mig er, hvordan tøjet bliver lavet," fortæller McDowell til **Vogue Business** i et eksklusivt interview før ceremonien. "Jeg ville have, at folk skulle se mønsterudskæringen og håndværket, se os passe modellerne."
Installationen fremhæver også McDowells kongelige forbindelser: deres brodører blev uddannet hos Highgrove gennem The King’s Foundation, som tilbyder et 24-ugers boligprogram udviklet sammen med Chanel og dens Métiers d’Art HQ, Le19M i Paris. Jakken, McDowell bar ved modtagelsen af prisen, var lavet af rester af Prince of Wales-checket stof, doneret af Burberry til deres kandidatsamling for syv år siden – en samling støttet af British Fashion Council (BFC) Foundation, som også støtter Queen Elizabeth II Award.
McDowell har bygget deres brand gennem fortællingsdrevne London Fashion Week-shows, der har tiltrækket en lille men hengiven kundekreds for deres fantasifulde genanvendte festtøj. Kendte som Keira Knightley og Sarah Jessica Parker har båret unikke stykker lavet af innovative næste-generations materialer. De har undgået traditionel engroshandel og fokuseret i stedet på direkte salg til forbrugere og specialbestillinger. Virksomheden er rentabel, siger de, med en årlig omsætning på omkring £200.000.
Men at starte en modemærkevirksomhed fra bunden er aldrig let – især ikke en, der er forpligtet til ansvarlig produktion. Flere af McDowells kolleger lukkede deres virksomheder sidste år, en hård realitet, de er fuldt ud klar over. "Sidste år var hårdt, så denne pris kom på det perfekte tidspunkt. Den holdt mig kørende," siger de. Udover nedgangen i luksusbranchen forstyrrede global politik forsyningskæder og truede bæredygtighedsfremgang. For McDowell var det også en periode med personlig forandring – deres femårige samarbejde med Pinko sluttede, og de skiftede leverandører og samarbejdspartnere. "Når alt kommer til alt, er jeg bare en i mine tyvere, der spekulerer på, om alt dette er den rigtige vej."
### Et Skiftende Perspektiv på Bæredygtighed
McDowells første kreation var en skoletaske genanvendt fra gamle jeans – ikke på grund af dyb miljøbekymring, men nødvendighed. Ved at vokse op i en arbejderklasseforstad til Liverpool kunne de ikke råde til nye materialer. Hvis de ville lave noget, måtte de finde gratis alternativer.
Gennem gymnasiet finansierede McDowell kreative projekter ved at sælge genanvendte tasker til klassekammerater, lærere og familievenner. Ved 15-årsalderen sikrede deres improviserede forretning dem en plads på **Young Apprentice**, en teenageudgave af **The Apprentice**, hvor deltagerne konkurrerede om en investering på £25.000 fra Alan Sugar. McDowell nåede finalen, før de hørte Sugars berømte "You’re fired." Kort efter flyttede de til London for at studere på Central Saint Martins (CSM).
Under deres tredje år på CSM var McDowell praktikant hos Christopher Bailey hos Burberry – en erfaring, der gav dem indsigt i modebranchens indre funktion og dens voksende affaldsproblem. De samlede beklædningsgenstande fra rester af stof...
---
(Bemærk: Den oprindelige tekst afbrydes midt i en sætning, så jeg har afsluttet omskrivningen på samme punkt.) Lad mig vide, hvis du ønsker nogen forbedringer!
Patrick McDowell fik først Burberrys opmærksomhed ved at lave to legetøjskaniner til kreativ direktørs døtre – et smart træk, der sikrede tilladelse til at bruge rester af Burberry-stof i deres kandidatsamling. Dette markerede begyndelsen på McDowells engagement i genanvendelse, som blev centralt for deres brand, da de officielt lancerede efter deres eksamen i 2018.
I 2020 hyrede det italienske damebeklædningsmærke Pinko den 23-årige McDowell som konsulent til at lede deres genanvendte arkivkapsel, **Reimagine Pinko**, og forfremmede dem senere til Sustainability Design Director. "Jeg var så ung, da jeg startede hos Pinko," mindes McDowell. "Det føltes som en inkubator – at teste små kollektioner, før man udvidede tilgangen til mere af deres sortiment."
McDowell dukkede op sammen med en bølge af londonske designere, som Phoebe English og Bethany Williams, der prioriterede bæredygtighed. De blev hurtigt en stemme for miljøbevidst mode og talte på paneler og i pressen. "Jeg var bange for at begå fejl," indrømmer de. "Jeg følte mig allerede skyldig over at producere tøj, vel vidende modsigelsen. Det tog tid at ryste den bedragerfølelse af sig."
I stedet for masseproduktion byggede McDowell deres forretning på specialbestilte stykker for at minimere spild. Deres tilgang til bæredygtighed har modnet sig, efterhånden som branchen anerkender fejlbehæftede løsninger – som genbrugt polyester fra plastflasker, engang rost, men nu forstået som bedre egnet til genbrug som flasker. "Bæredygtighed er ikke ét svar – det er en blanding af løsninger," forklarer de. "Der er mange veje, og det er okay."
Genanvendelse forbliver nøglen, især for dens fortællepotentiale – at give nyt liv til bryllupskjoler eller brandmandsuniformer. Deres kommende London Fashion Week-kollektion vil være 30-40% genanvendt, mens resten bruger innovative materialer som Circs genanvendte tekstiler, Ecovatives svampebaserede læder og Sparxells plantebaserede iriserende pigmenter. Lejlighedsvis køber de også silke fra en lille familieejet italiensk mølle.
"Materialeinnovatorer kæmper, fordi brands vil have bevis for konceptet – de venter på, at andre tester det først," bemærker McDowell. "Vi har gjort det til vores mission at pionere disse materialer og finde ud af, hvordan man gør dem attraktive. Hvis bæredygtig mode ikke er smuk, vil folk ikke omfavne den."
### En Skræddersyet Forretningsmodel
McDowell fokuserer på småskala produktion i Storbritannien, præsenterer kollektioner hver september og producerer 10-20 enheder pr. design. Kunder besøger deres londonske studie til prøvninger, hvor hvert stykke er broderet med deres navn og et unikt nummer. Mens de fleste salg er tilpassede, overvejer de udvalgte engrospartnere for global vækst – med det langsigtede mål om lokal produktion, hvor de sælger, sammen med reperations- og redesign-tjenester.
McDowell bærer en skræddersyet jakke lavet af rester af Prince of Wales-checket stof, doneret af Burberry til deres kandidatsamling i 2018.
At fokusere på skræddersyede beklædningsgenstande har hjulpet McDowell med at skifte til større produktion – noget, de oprindeligt fandt udfordrende. "I starten anede jeg ikke, hvad jeg lavede. Alle mine praktikophold var inden for design, så jeg manglede produktionserfaring," forklarer de. "Det tog mig et stykke tid at finde fodfæstet."
Efterhånden som deres ry voksede, kæmpede McDowell for at holde trit. "Brandet fik anerkendelse, men mine færdigheder fulgte ikke med. Når man er vant til at lave alt selv, føles outsourcing helt anderledes. Uden nogen til at guide en, kan det være overvældende. Jeg ønskede engang succes tidligere, men sandheden er, at jeg ikke ville have været klar. De syv års vækst var præcis, hvad jeg havde brug for."
At tage sig tid har givet McDowell en klarere fornemmelse af deres identitet og deres kunders smag. Mens London er kendt for sit kantede, grunge-inspirerede talent, har McDowell tiltrukket en anden tilhørerskare. Transkønnet model og aktivist Munroe Bergdorf er en fan, og Lady Gaga bar Patrick McDowell på forsiden af **Elle** sidste februar.
For nylig bar den amerikanske skuespiller Parker et Patrick McDowell-original i den seneste sæson af **And Just Like That**, spin-offet fra **Sex and the City**. Stoffet, som med mange af McDowells designs, blev leveret af langvarig samarbejdspartner Tencel – ligesom da de klædte den tidligere Pussycat Doll Nicole Scherzinger til **The Fashion Awards** i 2023.
"Jeg ville ønske, jeg kunne sige, der var en strategi bag det, men nogle gange kommer de rigtige muligheder bare til en," siger de. "Du ville ikke tro, hvor mange diskussioner, der aldrig materialiseres. Nu stoler jeg mere på mine instinkter, så jeg ved, hvilke muligheder der er værd at bruge ekstra kræfter på."