Jeg husker, hvordan jeg som barn sad med min far i stille aftener, mens han så klassiske westernfilm. Jeg elskede de vidtstrakte landskaber, de modige cowboyer og eventyrne på grænsen. Men selv som barn føltes der noget forkert ved måden, indfødte amerikanere blev portrætteret på—de blev ofte vist som skurke eller tavse figurer, sjældent som heltene i deres egne historier.
Lige før pandemien i begyndelsen af 2020 besøgte jeg USA og endte uventet i Round Valley. Landskabet og menneskene tiltrak mig, selvom jeg nu ved, at jeg ikke helt forstod stedet på det tidspunkt. Jeg tog derfra uden at vide, om jeg nogensinde ville vende tilbage. År senere, da jeg så Killers of the Flower Moon, vækkede det noget i mig. Jeg tog kontakt. Jeg kom tilbage.
Round Valley, hvor dette projekt har sine rødder, bærer på en smertefuld og kompleks historie. I 1856 blev det til Nome Cult Reservation (senere omdøbt til Round Valley Indian Reservation), en af Californiens ældste og største reservationer. Tretten forskellige stammer blev tvangsflyttet hertil fra hele staten, hvor mange gennemlevede en brutal rejse kendt som Californiens "Tårenes sti". Stammer med forskellige sprog, tro og levevis blev tvunget til at sameksistere i et begrænset og ofte fjendtligt område.
Det der fulgte, var en lang historie om massakrer, stjålet land, kostskoler og systematiske forsøg på at udslette den indfødte kultur—et mønster der gentog sig over hele USA. Men historie er ikke kun fortid. Den lever i erindring, i traumer og i navnene på dem, der stadig savnes på grund af vold mod indfødte folk og dem, der holder fast i ancestrale traditioner.
Dette arbejde forstærker stemmer, der er dybt forbundet til deres land og arv—mennesker, der har oplevet forandringer så dybtgående, at deres ancestrale steder knapt kan genkendes. Det handler om sange, der stadig synges, om helligt land, der betrædes igen, og om unge, der genlærer danser, der engang var forbudte. Det er en historie om udholdenhed, om at genvinde næsten tabte, men aldrig glemte slægtslinjer.
Om kunstneren
Cosimo Campagna er en dokumentarfotograf født i det sydlige Italien og nu bosat i det sydvestlige England. Han flyttede til Storbritannien som 21-årig for at forfølge fotografi og dimitterede med første klasses æresbevisning fra University of Plymouth i 2024.
Hans arbejde udforsker mennesker og steder og kombinerer fortælling med intim portrætfotografering. Inspireret af havet, rejser og menneskelig forbindelse dykker hans billeder ned i identitet, hukommelse og modstandsdygtighed—ofte formet af landskabernes følelsesmæssige dybde.
Han arbejder både digitalt og på film og foretrækker mellemformat for dets dybde og toner. Kendt for sin brug af naturligt lys skaber Cosimo visuelt rige og følelsesmæssigt rungende billeder i sort-hvid og farve.