Når Martine Rose afholder en show i London, er det mere end bare mode – det er et fællesskabsarrangement, og spillestedet siger altid noget. Denne gang fik hun os til at stille os i kø ved et Job Center i Lisson Grove, der var blevet forvandlet til en hyldest til markedsbødlerne – de usungne helte, der gennem generationer har formet Londons kulturelle væv. "Det er disse mennesker, der holder byen i live," sagde hun. "Små designere, vintageforhandlere, pladebutikker, juvelerer, frisører."

Som en anerkendelse af Londons robuste gadesælgere (en kreativ bevægelse uden et fast hjem, men med uendelige idéer) inviterede Rose 22 bødler til at sætte deres boder op i den halvforladte bygning, hun havde lejet. "Det føltes som den perfekte mulighed for at fejre dem – for at gøre det til en hyldest til deres arbejde, ikke mit."

Men lad os være ærlige – det var stadig utvivlsomt Martine Rose. Ovenpå var rum, der var draperet med hvide rynkede gardiner, scenen for hendes seneste kollektion. "Det er vores version af en salonshow," forklarede hun, selvom de kvælende gardiner antydede noget mørkere. At vride subkultur og det, der ligger på kanten af "normalt", til noget helt nyt, er Roses varemærke. Hun omdefinerer silhuetter på måder, der til sidst bliver mainstream – som at pionere med oversized snit tilbage i 2013.

Denne sæson vendte hun scriptet: stramme, kropsnære designs. "Vi har leget med moderne-sexy og skabt spænding på uventede steder," sagde hun. Tag fx hendes ternet skjorte, der er genopfundet som en tæt minikjole, der flyder løst på ryggen. Eller lagdelte nederdele med kilt-lignende folder, der diskret skifter, når man bevæger sig.

Den samme tilgang formede herretøjet: skræddersyede blazere, slanke arbejdsbukser, formindskede læderjakker og ultra-tætte joggingbukser (men ikke helt leggings). Selv ponchoerne havde et twist – korte på bagsiden, en hyldest til frisørkapper, der findes på hver eneste London-high street.

Som sædvanlig strøede Rose vittige detaljer ind: rynkede forklæder bundet om livet, boksershorts med kniplingsindlæg og tasker trykt med personlige annoncer fra voksenmagasiner fra fortiden. Frisurerne – lange rockermanke og stramme permanentfrisurer – tilføjede endnu et lag britisk kant, takket være stylisten Gary Gill.

Hvis det hele føltes som en tilbageblik til 60'erne, 70'erne eller 80'erne, så var det meningen. Roses inspiration stammer fra barndomsbesøg på Kensington Market, en legendarisk samlingsplads for hippier, punks og goths. Rygtet vil vide, at Lemmy fra Motörhead solgte hash der, og Freddie Mercury arbejdede engang på en bod, før Queen blev store.

"Alt dette," sagde Rose og pegede på tøjet og det livlige marked omkring hende, "er vores kærlighedserklæring til Kensington Market. Så mange mennesker fandt sig selv der – det var der, subkulturerne kolliderede, hvor man opdagede mode, hvor man fandt ud af, hvem man var. Vi har brug for den energi igen. London har brug for det."