Du har sikkert hørt, at kefir er fantastisk for tarmhelbredet. Denne fermenterede drik, der ligner yoghurt, hjælper med at øge mangfoldigheden af tarmbakterier, hvilket er forbundet med bedre fordøjelse. Forskning fra Stanford viser, at et varieret tarmmikrobiom hjælper med at beskytte mod skadelige bakterier. Det kan endda reducere inflammation i kroppen.
For virkelig at drage fordel af kefir, anbefaler eksperter at drikke det dagligt. Nysgerrig på, om jeg ville bemærke nogen ændringer, besluttede jeg at prøve det selv. Her er, hvad jeg lærte.
Hvorfor kefir er godt for dig
Kefir er fyldt med næringsstoffer. Lavet af mælk og kefirkorn (en blanding af bakterier og gær), er den fuld af probiotika, B-vitaminer, C-vitamin og calcium – alt sammen godt for tarmhelbredet og immunforsvaret. Den indeholder også antioxidanter og kan hjælpe din krop med at optage næringsstoffer bedre.
Selvom den ligner yoghurt, har kefir et bredere udvalg af bakterier og gær. I modsætning til andre mejeriprodukter bruger kefirs fermenteringsproces begge dele, hvilket skaber en probiotikarig drik med små mængder af mælkesyre, alkohol og kuldioxid.
Sådan laver du kefir derhjemme
Det er nemmere, end du måske tror. Du kan købe kefir i butikken (hvilket jeg gjorde i starten), men at lave det selv er enkelt: bestil bare kefirkorn online og tilsæt dem til mælk. Den aktive forberedelse tager få minutter, og fermentationen tager 24-48 timer.
Her er min metode:
- Bland 30 gram kefirkorn pr. liter 2% mælk i en glasbeholder.
- Luk den godt og lad den stå ved stuetemperatur, væk fra lys og varme, i cirka 24 timer.
- Jo længere den fermenterer, desto tykkere og syrligere bliver den – jeg foretrækker 24 timer.
Efter fermentationen, si kefiren gennem en plastiksigt (metal kan reagere med syrerne) ned i en flaske og sæt den på køl. De tilbageværende korn kan genbruges eller spises – de er fyldt med bakterier, gær og fiber.
Hvad eksperterne siger
Hjemmelavet kefir har normalt en mere varieret mikrobiota end butikskøbte versioner, som ofte er pasteuriserede eller indeholder færre stammer, siger Dr. Emily Leeming, en mikrobiomforsker og forfatter til Genius Gut. Hvis du køber færdiglavet, anbefaler hun at vælge varianter med levende kulturer og uden tilsat sukker.
Kefir findes også i mælkefrie versioner som kokos- eller vandkefir, som er fantastiske for veganere eller dem med laktoseintolerans – selvom mange med laktoseintolerans kan tåle almindelig kefir, fordi den indeholder laktase, det enzym, der nedbryder laktose.
Kefir og hjernehelbred
Ifølge Leeming handler kefirs popularitet ikke kun om tarmhelbred – den kan også være god for din hjerne. Forbindelsen mellem tarm og hjerne betyder, at et sundt mikrobiom kan støtte mental velvære, hvilket gør kefir til et smart tilskud til din kost. "Kefir er den mest undersøgte fermenterede mad, hvilket gør den til et fremragende valg for begyndere," siger hun. Hun nævner også, at nyere forskning tyder på, at kefir kan støtte hjernefunktion, især relationel hukommelse – den type hukommelse, der hjælper dig med at huske, hvor du lagde dine nøgler eller genkende folks ansigter, som Leeming forklarer.
Hvornår er det bedste tidspunkt at drikke kefir?
Nogle mennesker synes, det er lettere at fordøje, når det indtages om morgenen på tom mave. Personligt kan jeg ikke lide en kold mælkedrik som det første om morgenen, så jeg foretrækker at have kefir efter måltider som en forfriskende dessert. Jeg har bemærket, at det hjælper med fordøjelsen, især efter store måltider, og overraskende nok lindrer den der overmætte følelse – på trods af at den er baseret på mælkeprodukter. Det føles som et boost for min tarm.
Jeg drikker nu cirka 8-10 ounces kefir dagligt. Hvis du er ny til det, skal du dog starte med halvdelen af den mængde for at lade din krop vænne sig til det.
Hvad jeg har bemærket ved at drikke kefir dagligt
Regelmæssig indtagelse af kefir har helt sikkert forbedret min fordøjelse og reduceret oppustethed. Jeg føler, at min krop optager mad bedre, og jeg får ikke længere mavepine, selv efter at have spist for meget eller nydt rige måltider. Dette har gjort en stor forskel for, hvordan jeg føler mig generelt. Ud over fordøjelsen har jeg ikke set andre store ændringer, men jeg elsker smagen og processen med at lave det – nok til at fortsætte.
Når det er sagt, stoler jeg ikke udelukkende på kefir for tarmhelbredet. Som Leeming bemærker, indeholder andre fermenterede fødevarer – som yoghurt, kimchi, surkål og kombucha – også levende mikrober, selvom deres bakterieprofiler varierer. For de bedste resultater er variation nøglen: "Hvis du vil forbedre tarmhelbredet, er det ideelt at spise en række fermenterede fødevarer, da hver enkelt giver en lidt anderledes blanding af mikrober til dit tarmmikrobiom," råder Leeming.