**Kærlighedshistorier** er en serie, der udforsker kærligheden i alle dens former. I år har Vogue samarbejdet med forlaget 831 Stories om en essaysamling og uddrag, der fejrer kunsten i den romantiske fiktion. Så hæld en kølet rødvin på, smut i dine silke-pyjamas og læs videre.
Den virale succes af **Heated Rivalry** har vist verden noget, som læsere af Tessa Bailey, KD Casey og Susan Elizabeth Phillips har vidst i årevis: sport og romance er en spændende kombination. Men hvorfor de fungerer så godt sammen, er sværere at forklare.
I mændenes hockey ligger svaret ironisk nok i dens ekskluderende kultur – som NHLs forvirrende kontrovers om regnbue-tape i 2023. På trods af ligaens forsøg på at holde queer-kultur ude af dens fandom, har queer-fans skabt deres egne rum. De mødes på gay-sportsbarer som Hi Tops, eller skriver og læser gay fanfiction og romantiske romaner med handling i NHL. Bøger som **Heated Rivalry** – en del af Rachel Reids Game Changers-serie – viser, hvordan forfattere og læsere bruger fiktion til at udtrykke queer-gladhed i et rum, der ofte afviser den. I historien må karakterer som Shane Hollander, Ilya Rozanov og Scott Hunter overvinde internaliseret homofobi og hemmeligholdelse for at finde katharsis og lykke.
Historien er noget anderledes i professionel kvindesport. WNBA er fuld af synlig queer-repræsentation. Forlovet parret Alyssa Thomas og DeWanna Bonner delte banen sidste sæson, mens Paige Bueckers og Azzi Fudd på en meget Gen Z-måde essenstielt "hard-launched" deres forhold på sociale medier. Spillere som Arike Ogunbowale og Brittney Sykes udviser en maskulin-of-center stil, mens DiJonai Carrington inkorporerer high femme.
For nyere fans som mig er det let at glemme, at denne synlighed blev hårdt kæmpet for af queer-spillere og -fans. I 2002 arrangerede fans en "kysse-demonstration" ved en New York Liberty-kamp for at hævde deres tilstedeværelse. Sue Bird har fortalt, hvordan hun, da hun blev draftet det samme år, fik at vide, at hun kun kunne opnå succes ved at sælge et "hetero-pige-naboen"-image.
Professionelle kvindesportsligaer er stadig ikke perfekte, men spillere og fans har gjort så store fremskridt, at den sapphiske WNBA-romance, jeg udgav for en måned siden, **Rooting Interest**, føles mere som et spejlbillede end ren fantasi.
Da jeg begyndte at følge WNBA i starten af 2024-sæsonen, var det ikke fenomenet Caitlin Clark, der tiltrak mig, men Clarks Indiana Fever-holdkammerat NaLyssa Smith. Smith og DiJonai Carrington var ekskærester, og tidligt på sæsonen spillede Fever flere kampe mod Carringtons hold, Connecticut Sun. Deres interaktioner, både på banen og på sociale medier, var så ladede, at fans spekulerede på, om de genoptændte deres romantik – og ganske rigtigt, de kom sammen igen få uger senere.
Som romancelæser vidste jeg, at det var præcis den slags fængslende lesbisk drama, jeg ønskede at se på boghandlernes hylder. Og selvom jeg elskede de sapphiske sportsromaner, jeg fandt, var der langt færre af dem sammenlignet med de hundredvis af M/M-sportsromancer. Dagdrømmerier under WNBA-reklamepauser gav mig til sidst ideen til **Rooting Interest**.
I fiktion, især romanceromaner, kan forfattere vælge, hvor meget af den virkelige verden de vil reflektere, og hvor meget de vil genfortolke. Verdenen af professionel mandesport udgør et fængslende miljø for queer-romancer, fordi den kan forvandle homofobiske eller heterodominerede rum til rum, der fejrer queer-identitet og -glæde. Med professionel kvindesport kan romanceromaner omfavne og reflektere den queerness, der allerede er så synlig.
Ud over alt dette deler de fleste romanceromaner en nøgletræk: et dristigt ønske om at forvandle drømme til virkelighed. Ligesom enhver konkurrence producerer en vinder og en taber, må enhver konkurrent starte med tilliden til, at de kunne være den, der sejrer. Deres træning og indsats er, hvordan de forvandler ønske til handling.
Romance-hovedpersoner begiver sig ud på en lignende rejse; de må gøre sig sårbare og tage et tillidsspring for både at give og modtage kærlighed. Med andre ord, uanset om det er i sport eller romanceromaner, må man risikere at tabe for at få chancen for en stor sejr.
Ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål om at skrive en queer sportsromance
Begynderspørgsmål og definitioner
1 Hvad er en queer sportsromance helt præcist?
Det er en romanceroman, hvor mindst en af hovedpersonerne er LGBTQ+, og deres identitet, forhold og historie er dybt forbundet med verdenen af professionel, college- eller amatørsport.
2 Skal begge hovedpersoner være atleter?
Ikke nødvendigvis. Almindelige parringer inkluderer atlet/atlet, atlet/træner, atlet/ansvarlig, atlet/sportsjournalist eller atlet/nogen helt uden for sportsverdenen. Nøglen er, at sportsmiljøet har en betydelig indvirkning på deres forhold.
3 Jeg er hverken queer eller atlet. Kan jeg stadig skrive denne genre autentisk?
Ja, men det kræver dedikeret research og følsomhed. Læs bredt inden for genren, søg efter "own-voices"-historier, konsulter følsomhedslæsere fra de fællesskaber, du portrætterer, og fokuser på universelle følelser som ambition, frygt for fiasko og længsel efter forbindelse.
Almindelige problemer og udfordringer
4 Hvordan balancerer jeg sportsactionen med romancen?
Tænk på sportsårets sæson som din plottidslinje. Brug kampe, træninger og konkurrencer som naturlige rammer for spænding, triumf og sammenhold. Presset fra sporten bør direkte skabe eller løse romantisk konflikt.
5 Hvordan håndterer jeg en "coming out"-historie uden at gøre den til hele plottet?
Undgå at behandle det som den eneste kilde til drama. Du kan have karakterer, der allerede er ude, sætte historien i et støttende miljø eller fokusere på den interne rejse med selvaccept i stedet for en stor offentlig afsløring. Konflikten kan komme fra andre steder, som karrieretryk eller holddynamikker.
6 Hvordan skriver jeg realistiske sportsscener, hvis jeg ikke er sportsfan?
Vælg en eller to sportsgrene, du er villig til at researche dybt i. Se kampe, læs spillermemoarer og interviews, og lær den specifikke jargon, træningsrutiner og kultur. Du behøver ikke "play-by-play"-beskrivelser; fokuser på karakterens fysiske og følelsesmæssige oplevelse under sporten.
7 Hvad er nogle klichéer, man bør undgå?
Stereotyper som den angste, homoseksuelle kunstskøjteløber eller den hypermaskuline, skabslige atlet. Undgå også at bruge et queer forhold udelukkende til chokværdi, eller at lade en karriere ende tragisk på grund af et "coming out".