Den indbydende duft, der svævede gennem The Rows showroom i Paris, og de elegante ikebana-blomsterarrangementer distraherede næsten fra noget usædvanligt—denne sæson var der ingen mannequiner.

Normalt præsenteres disse stille kollektioner med omhyggeligt positionerede figurer, der enten viser The Rows designsans eller hvordan en afslappet blazer når perfektion. I stedet viste en skulpturel tøjstativ af Julian Schnabel Look 24—et vintage silk shantung-pyjamasæt og en kasjmirsweatervest—med et par lave Liisa-pumper nedenunder (som passer ubesværet til alt, selv hvide sokker). Effekten var næsten kunstnerisk, som om tøjet selv var blevet en del af en udstilling.

Alligevel var iøjnefaldende stykker overalt: en munter gul kappe så robust som en regnfrakke, en kasjmirfrakke så afslappet som en badekåbe, en herretrench med aftagelig flanelsforing, og strukturelle tasker som Georgia i linnedcanvas og den kompakte Amber i vævet læder. Fotograf Mark Kean fangede dem alle og gav kollektionen den nostalgiske, redaktionelle følelse af en gammel magasinudspilning.

Selvom det mest sort-hvide lookbook måske overser fine detaljer—som en blødt lyserød skjorte—fremhæver det enkeltheden i de hvide jersey-basics (med deres let teksturerede, velbrugte følelse) som hverdagsmusthaves. Disse stykker lagres ubesværet og kombinerer inde- og udendørstøj til én poleret look, især når de bæres med hæle. I en verden, der ofte føles tung, er afslappet, komfortabelt tøj en lettelse. Alligevel kan man ikke lade være med at spekulere på, om disse diskrete designs afspejler en stille luksus, der grænser til usynlighed.

Denne afslappede, intime stemning følger The Rows diskrete forhåndsvisning af hjemmetekstiler under Milan Design Week, hvilket signalerer brandets udvidelse til livsstil. Da de nærmer sig deres 20-års jubilæum i 2026, er det værd at huske, at Mary-Kate og Ashley Olsen grundlagde The Row i søgen efter den perfekte T-shirt. Alt, de skaber, bærer stadig præg af samme forfinede enkelhed—bare på en større skala. Efter al denne tid er det måske blot en dybere forbindelse til designerne selv, der mangler.