Tekst og foto af Izzy El Nems & Julian Jackson

Da vi begyndte at tage billeder, ledte vi ikke efter en bestemt stil. Der var ingen metode i det – bare en manglende evne til at gøre det på nogen anden måde. Hvis vi havde et mål, var det at fange et stykke sandhed i en tidsalder, der synes at have mistet den, at finde noget råt i en verden, der ikke længere tillader det, en verden opslugt af illusioner, hvor skønhedsidealer ikke har nogen plads uden for skærmene i den post-digitale tidsalder. En tid, hvor intet betyder noget, men alt føles overvældende vigtigt – algoritmernes tidsalder.

Kunst er det tætteste, du kan komme på perfektion uden at blive fanget af ordet i sig selv.

Endnu en europaturné: fra Stockholm til Antwerpen med toget, derefter til Paris og til sidst til en ø i Sverige. Vores film blev ødelagt af flere røntgenmaskiner, uden tid til håndinspektion. Der var latter og tårer, men mest latter. Vandet var koldt, men alt andet føltes intensivt varmt. Stockholm byd på fantastisk øl og anstændig vin, og måske den bedste duck ragú, jeg nogensinde har smagt. Vi tilbragte 24 timer i Antwerpen på et bed & breakfast, men missede morgenmaden, besøgte Dries' kontor og nød mere anstændig vin. Vi tog toget til Paris på årets varmeste dag der og nåede alligevel at spise escargot. Elsker dig, Emma. Et lille fly bragte os tilbage til Sverige med turbulens hele vejen. En færgetur gennem skærgården bragte os til Angsö, en ø uden veje eller biler, bare mere anstændig vin.

Vi var klædt i fuldt Dries Van Noten: en pyntet perleskørt, top og åben rød lædmule, med røde Agent Provocateur sovetoastringbukser.

Vi stod der og røg i timevis, som om vi var alt, der betød noget – og på en måde var vi det. Vi betød noget for os selv, og luften var tyk af duften af Dries-parfume, opium og sved, fyldt med dristigheden i at blive til. Vi vidste ikke, hvem vi var eller hvem vi ville være, men i den naturlige, fjollede, uudtalte selvtillid var vi vores tids mennesker.

Endnu en europaturné: Stockholm til Antwerpen med toget, derefter Paris og sluttende på en svensk ø. Film ødelagt af røntgenstråler, ingen tid til håndkontrol. Latter og tårer, mest latter; vandet var koldt, men alt andet var varmt. Stockholm havde fantastisk øl og anstændig vin, og muligvis den bedste duck ragú nogensinde. En dag i Antwerpen på et B&B, missede morgenmad, besøgte Dries' kontor og drak mere anstændig vin. Tog til Paris på deres varmeste dag, spiste alligevel escargot. Elsker dig, Emma. En bumpet flyvetur tilbage til Sverige, derefter en færge til Angsö – en ø uden veje eller biler, bare mere anstændig vin.

Iført Dries Van Noten SS25 sølvjeans fra hans sidste show før tilbagetrækning, og vores nye yndlings Dsquared2 fløjlshat fra 2004-løbegangen.

Endnu en europæisk... Endnu en europaturné begyndte i Stockholm, hvor jeg nød fantastisk øl, anstændig vin og måske den bedste duck ragú, jeg nogensinde har smagt. Derfra tog jeg toget til Antwerpen til et 24-timers ophold på et bed & breakfast, selvom jeg missede morgenmaden. Jeg besøgte Dries' kontor og nød mere anstændig vin.

Derefter en togtur til Paris på årets varmeste dag, hvilke ikke forhindrede mig i at nyde escargot. Elsker dig, Emma. Et lille fly bragte mig tilbage til Sverige, med turbulens som vores ledsager, efterfulgt af en færge gennem skærgården for at lægge til ved Angsö – en ø uden veje eller biler, bare mere anstændig vin.

Min film led under flere røntgenmaskiner, uden tid til håndkontrol. Rejsen var fyldt med latter og tårer, mest latter; vandet var koldt, men alt andet føltes utrolig varmt.

Idéen om et øjeblik har altid været knyttet til fotografi – tag et billede, og det varer længere. Vi ser foto som optegnelser af tid, der eksisterer i et grænseland mellem fortid og nutid. Når du fanger et billede, er der intet tilbage at vente på; det er allerede der og allerede væk. Et fragment af tid og sted, der kun vender tilbage i datid, det kan være en skildring af virkeligheden eller et indtryk af en drøm. Men hvem bekymrer sig egentlig?

Øjeblikket i sig selv eksisterer kun i fantasi, i det øjeblik lukkeren klikker. Dens betydning varierer mellem fotografen, motivet og tilskueren – ligesom den gode hyrde, den sørgmodige jomfru eller den glade Maria, vi opfatter det alle forskelligt. Alligevel ligger øjeblikkets sandhed i selve billedet.

Undervejs var jeg iført fuldt Dries Van Noten-tøj med et pyntet perleskørt, top og åbne røde lædmules, samt en Missoni-tanktop, silkesbukser og Vibram FiveFinger-sko. Endnu en europaturné bragte mig fra Stockholm til Antwerpen med toget, derefter videre til Paris og til sidst tilbage til en ø i Sverige. Min film blev ødelagt af at passere gennem flere røntgenmaskiner – aldrig nok tid til håndkontrol. Der var latter og tårer, men mest latter; vandet var koldt, selvom alt andet føltes så varmt. I Stockholm nød jeg fantastisk øl og anstændig vin sammen med hvad der måske var den bedste duck ragú, jeg nogensinde har smagt.

Jeg tilbragte 24 timer i Antwerpen på et bed & breakfast, men missede morgenmaden. I stedet besøgte jeg Dries' kontor og nød mere anstændig vin. Togturen til Paris fandt sted på årets varmeste dag, alligevel nåede jeg at spise escargot. Elsker dig, Emma. Et lille fly bragte mig tilbage til Sverige, med turbulens som vores ledsager. En færge sejlede mig derefter gennem skærgården og lagde til ved Angsö – en ø uden veje, ingen biler og bare mere anstændig vin.

At fange et øjeblik og derefter efterlade det, kun for at genopleve det senere, er som at jage en drøm. Tanker er knyttet til dialog, og billeder til tanker. Jeg spekulerer ofte på, hvordan man giver tilskueren en specifik oplevelse, en der føles som at læse en persons sind. Hvert individ er et subjekt, der lever i sin egen verden, i centrum af det hele.

I kunst kommer begivenheder til live gennem gengivelse. Platon talte gennem Sokrates om sofaen: Gud skaber dens sande form, tømreren bygger den, og maleren efterligner tømreren. Hvert trin bevæger sig længere væk fra sandheden. Og med mode, når stil blot er efterligning, adskilt fra selvet, hvad bliver det så? En skildring af virkeligheden eller et spor af en drøm? Hvem bekymrer sig egentlig?

For mig er det værste modemåske netop det – at kigge i spejlet og ikke genkende dig selv. Jeg håber, disse billeder får dig til at føle det modsatte.

— Til mine new-age ingeniører. Endnu et europæisk eventyr: fra Stockholm til Antwerpen med toget, derefter videre til Paris og til sidst tilbage til en ø i Sverige. Min film blev ødelagt af at gå gennem flere røntgenmaskiner – aldrig nok tid til håndkontrol. Der var latter og tårer, men mest latter. Vandet var koldt, men alt andet føltes så varmt.

I Stockholm nød jeg fantastisk øl og anstændig vin sammen med hvad der måske var den bedste duck ragú, jeg nogensinde har smagt. Et 24-timers stop i Antwerpen betød ophold på et bed & breakfast, selvom jeg missede morgenmaden. Jeg besøgte Dries' kontor og fik noget mere anstændig vin.

Toget til Paris ankom på årets varmeste dag der, men jeg nåede alligevel at spise escargot. Elsker dig, Emma. Et lille fly bragte os tilbage til Sverige, med turbulens som vores ledsager. Derefter bragte en færgetur gennem skærgården os til Angsö, en ø uden veje eller biler – bare mere anstændig vin.

Mit outfit: Dries Van Noten-jeans, vintage Jimmy Choo højhælede læderstøvler med sløjfe bagpå, og en H&M t-shirt, jeg har haft i syv år og sikkert burde smide ud.

Også Dries Van Noten SS25 sølvjeans fra hans sidste show før tilbagetrækning, og vores nye yndlings Dsquared2 fløjlshat fra 2004-løbegangen, båret af Julian og mig.

Og en vintage sømandskjole fra 1920'erne, givet videre til mig for et par år siden af en kær veninde af min mor (intet mærke), båret barfodet. Mine tasker gik gennem flere røntgenmaskiner, aldrig med nok tid til håndkontrol. Der var latter og tårer, men mest latter. Vandet var koldt, men alt andet føltes så varmt. Stockholm serverede fantastisk øl og anstændig vin, og måske den bedste duck ragú, jeg nogensinde har smagt. Vi tilbragte 24 timer i Antwerpen på et bed & breakfast, men missede morgenmaden. Vi besøgte Dries' kontor og nød noget mere anstændig vin. Så tog vi toget til Paris på årets varmeste dag der, men nåede alligevel at spise escargot. Elsker dig, Emma. Et lille fly bragte os tilbage til Sverige med turbulens som vores ledsager. En færge sejlede os gennem skærgården og lagde til ved Angsö – en ø uden veje eller biler, bare mere anstændig vin.

Om kunstnerne: "Vort arbejde skabes helt af os selv – kun os to. Det er en rejse, en mulighed for at vidne og opleve hverdagens rå skønhed gennem to kunstneres øjne. Forbindelsen mellem instruktør og fotograf giver hvert billede en følelse af historie og sted." — Izzy El Nems, Julian Jackson

Ofte stillede spørgsmål
Selvfølgelig. Her er en liste over nyttige FAQ om Hitting the Road Again Del 2 af Izzy El Nems og Julian Jackson skrevet i en naturlig, samtaleagtig tone

Generelle begynder-spørgsmål

1. Hvad handler Hitting the Road Again Del 2 om?
Det er anden del af en serie, der sandsynligvis fortsætter historien om en roadtrip eller rejseeventyr med fokus på nye destinationer, udfordringer og personlige opdagelser undervejs.

2. Skal jeg læse Del 1 først?
Det anbefales kraftigt. Del 2 fortsætter direkte rejsen og karakterudviklingen, så ved at læse Del 1 får du den fulde kontekst og en meget rigere oplevelse.

3. Er dette en rejseguide eller en historie?
Det er primært en fortællende historie eller erindring om en rejseoplevelse, men den vil sandsynligvis inkludere praktiske tips og indsigter, du kan anvende på dine egne ture.

4. Hvilken tone kan jeg forvente?
Baseret på forfatterne kan du forvente en engagerende, personlig og sandsynligvis humoristisk tone, der blander eventyr med relaterbare refleksioner.

Indhold og temaer

5. Hvilke nye steder udforskes i denne del?
Uden specifikke spoilers udforsker Del 2 typisk destinationer længere fremme på ruten fra Del 1, muligvis med fokus på mere afsides områder eller kulturer, der præsenterer nye udfordringer.

6. Hvad er hovedtemaerne i denne installation?
Almindelige temaer i rejseefterfølgere inkluderer udholdenhed, tilpasning til det uventede, styrkelse af venskaber og den personlige vækst, der kommer af at presse sine grænser.

7. Bliver der introduceret nye karakterer?
Det er meget almindeligt for efterfølgere at introducere nye, interessante mennesker, som rejsende møder på vejen, hvilket tilføjer nye dynamikker og perspektiver til historien.

Praktiske tips og anvendelse

8. Hvad er den største lektie fra denne del af rejsen?
En nøglelektie er ofte, at rejsen i sig selv er vigtigere end destinationen, hvilket fremhæver værdien af resilience og at være åben for uplanlagte oplevelser.

9. Hvad er et praktisk rejsetip, jeg kan tage med fra denne bog?
Et fantastisk tip er altid at have en fleksibel plan. Overplanlægning kan få dig til at gå glip af spontane muligheder, som ofte er de mest mindeværdige dele af enhver tur.

10. Hvordan håndterer forfatterne konflikter eller problemer på vejen?
De demonstrerer sandsynligvis problemløsning undervejs og viser, hvordan kommunikation, en positiv indstilling og ressourcefuldhed er afgørende for