Amal Clooney er en af nutidens mest respekterede menneskerettighedsadvokater, kendt for sit utrættelige forsvar af dem, der står over for systematisk mishandling – især kvinder og piger, der har overlevet seksuel vold. "Jeg bliver konstant inspireret af modet hos dem, der søger sandheden, selv med stor personlig risiko," fortæller hun British Vogue. "Journalister, der udfordrer magten, unge kvinder, der nægter at tie stille – deres mod driver mig."

I 2019 grundlagde hun og hendes mand, George, Clooney Foundation for Justice, som tilbyder gratis retshjælp i over 40 lande. Spurgt om den største hindring for retfærdighed, svarer hun: "Apati. Uretfærdighed, grusomhed og magtmisbrug vil altid eksistere – men hvis gode mennesker tier stille, bliver forandring umulig. Når fejhed overgår mod i regeringer og virksomheder, stagnerer fremskridt. Retfærdighed er ikke passiv; den må kæmpes for."

Vogue: Amal, hvad arbejder du på lige nu?

Amal Clooney: Jeg repræsenterer i øjeblikket Maria Ressa, en journalist, der står over for livstid i fængsel på Filippinerne, blot for at gøre sit arbejde. Jeg har også indgivet dokumenter til Den Internationale Domstol for at søge retfærdighed for ofre for folkedrab i Myanmar. En anden sag omfatter 871 ISIS-ofre i New York, herunder Nobels fredsprisvinder Nadia Murad, en yazidi-overlever af seksuel vold. Dette er den første sag, der giver ISIS-overlevere af folkedrab en chance for at opnå livsændrende erstatning.

Gennem Clooney Foundation yder vi gratis retshjælp til kvinder og journalister i over 40 lande. Vi har hjulpet med at frigøre dusinvis af journalister og støttet tusindvis af kvinder, der står over for vold, børneægteskab eller diskrimination. I oktober lancere vi Oxford Institute of Technology and Justice – et samarbejde med Oxford University, der bruger AI til at udvide adgangen til retfærdighed.

Jeg er også lige begyndt som professor i international ret ved Oxford, hvor jeg underviser den næste generation af juridiske tanker. Stiftelsen støtter unge kvinder, der studerer menneskerettighedsret i Afrika, og senere på måneden vil jeg overrække en Women’s Empowerment Award med King’s Trust. I oktober afholder vi vores Albies Awards i London, hvor vi hædrer modige forsvarere af retfærdighed over hele verden.

Vogue: Hvad holder dig motiveret i svære tider?

Amal Clooney: Modet hos mine klienter – mennesker som Maria Ressa og Nadia Murad, der har gennemgået ufattelig lidelse, men kæmper ikke kun for sig selv, men også for at beskytte andre. Deres resilience inspirerer mig hver dag.

Vogue: Er der en præstation, du er mest stolt af?

Amal Clooney: Hver gang en uskyldig journalist bliver løsladt og genforenes med sin familie, er det en sejr. Øjeblikke som at se min klient Wa Lone løsladt efter år i fængsel – de bliver hos mig for evigt. En Reuters-journalist går ud af et fængsel i Myanmar og vender hjem for at møde sit barn for første gang. Jeg føler mig stolt, når min klient – en yazidi-kvinde fra Irak, der mødte ISIS i retten – ser, at en dommer erklærer en folkedrabsdom og idømmer sin datters morder livstid. Jeg er stolt hver gang en studerende fortæller mig, at de føler sig inspireret, eller når en ung pige siger, at mit arbejde har motiveret hende til at kæmpe for retfærdighed.

Hvordan balancerer du arbejde og hjemmeliv? Er det muligt at slukke helt ved dagens ende?
Som enhver arbejdende kvinde prøver jeg at finde den rigtige balance – og lykkes aldrig helt! Men hver morgen føler jeg mig utrolig heldig at have en mand, jeg elsker dybt og beundrer uendeligt, og børn, der giver os begge så meget glæde.

Hvad giver dig håb for fremtiden?
Ledere med integritet og mod inspirerer mig. Det gør mine studerende også – deres beslutsomhed for at drive forandring, snarere end blot at være vidne til uretfærdighed, fylder mig med håb. De nægter at tie stille eller vente på, at andre handler. Deres dedikation minder mig om, at fremskridt er muligt, når folk vælger mod frem for apati.

Historien bøjer ikke af sig selv mod retfærdighed – folk må trække den derhen. Vi har alle en rolle at spille: politikere, advokater og journalister, selvfølgelig, men også borgere, der stemmer, og forældre, der opdrager den næste generation. Hvis retfærdighed er vores fælles mål, må det også være vores fælles ansvar.