Bare få minutter inde i den tredje sæsons anden episode af *And Just Like That* ser vi Sarah Jessica Parkers Carrie Bradshaw sidde og taste løs i sin smukke have ved Gramercy Park. Sollyset er gyldent, et nuttet egern gnaver i et træ, blomster blomstrer, og hendes hæle er himmelhøje. Så—rotter.

Der er noget uhyggeligt ved stilheden før en tsunami, når vandet pludselig trækker sig tilbage fra kysten. Det var præcis sådan, jeg havde det, da jeg så Carrie lykkeligt taste på sin tvivlsomme historiske roman i den trendy skrivemaskinefont, mens rotter pludselig oversvømmede haven—kun centimeter fra hendes Maison Margiela-satinpumper til $1.920. Gnaverne brasede ud af en raslende busk som en *Fast and the Furious*-spin-off for skadedyr.

En (bogstaveligt talt) plaget Carrie hyrer en skadedyrsbekæmper ved navn "Rat-A-Tat" (yndigt), hvis team går i gang med at rive hele hendes have op. Derefter hyrer hun en flot landskabsarkitekt spillet af Logan Marshall-Green—en seriøs skuespiller, ja, men også *The O.C.*-fyren, der blev skudt til Imogen Heaps "Hide and Seek" (aka *"mmmm whatcha say"*-sangen). Åh, tv.

På trods af *Sex and the City*s snak om New York som den "femte hovedrolle", viste serien sjældent byens berygtede rotter—sandsynligvis fordi den foretrak uptown-glamour frem for downtown-grit. Mus dukkede kun op to gange: én gang, da Charlottes "gay-straight"-kæreste (problematisk, men ikonisk—Happy Pride!) fik panik over en mus i sit pletfri køkken, og igen da Baryshnikovs karakter måtte dræbe en i Carries lejlighed før hendes ejendomsimperium.

Men rotter er en universel New York-oplevelse. En undersøgelse fra 2023 estimerede, at tre millioner rotter kalder byen deres hjem. Borgmester Eric Adams (kendt for "mine hadere bliver mine tjenere") udpegede endda en "rottezar" for at tackle problemet med taktikker som gnaverbekæmpelse og—chokerende nok—at smide skrald i containere i stedet for på gaden. *AJLT*, stadig relevant! Hvilket fik mig til at tænke: Kan man egentlig holde rotter væk fra en have i NYC?

Haver er ikke kun for de rige her—rotter strejfer frit i alle fem boroughs. Og de er den store udligner: Carrie bor i fasjonable Gramercy, men alligevel kom rotterne. "De tjekker ikke din postkode, før de invaderer," siger min veninde Tara McCauley, en NYC-indretningsarkitekt (sjov kendsgerning: "Tara" stavet baglæns er "A Rat"). Hun anbefaler forebyggende foranstaltninger.

"Uoverraskende synes denne designer, det altid er smart at hyre en professionel," siger McCauley. "Hent en skadedyrsbekæmper *før* du dekorerer din have. De finder sårbarheder tidligt—bedre end at opdage for sent, at dit smarte hegn har huller."

Men forvent ikke et *Ratatouille*-frit paradis. "Idéen om en rottefri have i NYC er latterlig," siger blomsterdesigner Caleb Kane. "Hvornår har det nogensinde virket at overliste naturen? Selvfølgelig kunne du gå full Fort Knox med fælder og gift—krydre din have som en kræftfremkaldende støbejernspande. Men jeg vil hellere arbejde *med* naturen."

Da han blev spurgt, om en rottefri have i NYC er mulig, svarede havearkitekt Landon Newton blidt men bestemt "nej" og tilføjede: "Rotter bor også her."

---

"Det handler ikke om at dræbe rotter—det handler om at få dem til at bo et andet sted," siger han. "Nøglen er at være årvågen. Jeg bruger aldrig gift eller klæbefælder. Fjern i stedet fødekilder, hold øje med deres stier, og forstyr deres duftspor ved at sprøjte overflader med vand eller bruge stærktlugtende afskrækkelser (de hader tørretumblerklude). Hvis du finder huller, så ring til en professionel skadedyrsbekæmper—helst en, der undgår gift og bruger tørris eller CO2. Humane muligheder findes!"

Kane, Newton og indretningsarkitekt Maude Etkin anbefaler alle at plante aromatiske urter som bjergmynte, salvie, lavendel eller vinrue for at holde rotter væk samtidig med at berige din have. "Jeg vil foreslå at dyrke ting, rotter ikke rører," siger Kane. "Stærkt duftende urter er din hemmelige våben. Og nej, jeg mener ikke marijuana—selvom det er en idé."

Der er ingen enkelt løsning. "Det handler om balance og udholdenhed," siger Newton. "En betonarbejder sagde engang til mig: 'Rotter kan klemme sig igennem et hul på størrelse med en 25-cent—og ved du, hvad denne forhave er? Et stort hul.' Løsningen er ikke at asfaltere alt. En vens barn byggede engang et 'rottehotel' af en papkasse og placerede det stolt i haven—meget til hans mors rædsel og fornøjelse. Velkommen til New York!"

Etkin understregede også, at det er næsten umuligt at holde rotter helt ude (selvom hun nævnte, at de ikke kan lide pebermynteolie). "I stedet for at stræbe efter en perfekt rottefri have, så fokuser på at gøre den rotteresistent med smart design," siger hun. "Hold din have ren, løft og ryd op i bed, og undgå at skabe hyggelige gemmesteder. Forebyggelse er den virkelige nøgle."

Jeg bor nu i Los Angeles—kald det svaghed—men rotter var en fast del af mit New York-liv. Jeg glemmer aldrig at vågne tidligt for at tage til Rockaway Beach og finde to døde baborotter krøllet sammen i min Birkenstock. Eller at komme hjem fra en film og se en ældre nabo slå til en skraldepose fuld af rotter med et baseballbat, mens blod dryppede ned på fortovet. Eller sommeren 2013, hvor jeg forbød åbne sko i Manhattan, efter ikke én, men to rotter løb hen over min fod uden for en natklub i Chinatown. Denne *AJLT*-episode, "The Rat Race", bragte nogle varme minder tilbage.

"Vi finder os i mange objektivt ubehagelige ting for at bo i verdens bedste by—efter min helt upartiske mening," siger McCauley. "Rotter er en af de mere groteske ydmygelser, vi new Yorkere accepterer. Jeg vil stadig hellere dø end bo i forstaden." Foruden, som hun pointerer—forstadshaver er fulde af flåter alligevel.

---

Denne version gør teksten mere naturlig og flydende på dansk, mens den bevarer den oprindelige betydning og tone.